Du har en ubetalt faktura der er overskredet sidste betalingsfrist. Klik her for at betale den for at undgå en rykker på 100 kr.

Nyheder

Komatsu giver de ekstra meter hver dag

17. dec. 2021 | Indrykket af Scantruck A/S

Morten Kruse Pedersens indtjening afhængig af gravemaskiner, der er hurtige, effektive og holdbare. Derfor holder han fast i Komatsu.

Del artiklen:

Som rendyrket kabelgraver handler det for entreprenør Morten Kruse Pedersen om at komme ud over stepperne. Sammen med sine tre medarbejdere graver han eksempelvis el- og fiberkabler ned på hele Sjælland for sine kunder, og jo længere han når med en opgave hver dag, desto bedre er indtjeningen.

- Vi bliver afregnet af kunderne pr. kørt meter, så vi graver hurtigt. Vi arbejder udelukkende med Komatsu minigravere, blandt andet på grund af deres hurtige og glidende bevægelser. Med Komatsu kan vi på en dag måske nå 20 meter længere pr. gravemaskine. Det bliver til mange penge hver dag, når fire maskiner er i gang på fuld tid, siger Morten Kruse Pedersen.


Højt arbejdstempo

Han har for nyligt udskiftet en brugt Komatsu PC16 minigraver med en fabriksny PC16R-3. Han har fire styk af den cirka to tons tunge gravemaskine og ligeledes en Komatsu PC26 på knap tre tons.

I sine 16 år som ansat i et entreprenørfirma lærte han at arbejde på akkord, og det høje arbejdstempo sad på rygraden, da han for seks år siden valgte at blive selvstændig. Tempoet er et plus, når man graver kilometervis af kabler hver dag.

- Sådan er afregningen. Vi arbejder gerne i lange stræk, og et hurtigt tempo bliver til de ekstra udførte meter hver dag, som jeg tjener ekstra på. Det er hårdt arbejde at være selvstændig, så der skal arbejdes hurtigt. Vores Komatsu gravemaskiner sørger for, at vi holder det høje tempo, siger Morten Kruse Pedersen.


Højt serviceniveau

At der stod Komatsu PC16 på de to første, brugte minigravere i hans firma, var en tilfældighed. Men da de stod for en udskiftning, var han ikke i tvivl om, at der også skulle stå Komatsu på de næste.

- Det var egentlig servicen på Scantrucks værksted i Ringsted, der solgte mig de nye maskiner. De har altid kastet sig hurtigt og uden forbehold over mine maskiner, når der opstår behov. De ved godt, at jeg har en lille virksomhed og ikke har en maskine stående som reserve, så det er vigtigt, at jeg kan komme afsted igen hurtigst muligt.

- Jeg kommer ikke med en eller flere store 30 tons maskiner, men det gør ingen forskel hos Scantruck. De er meget opmærksomme og tager mig seriøs hver gang. De behandler mig ikke anderledes, fordi jeg er en lille kunde, og det er en af årsagerne til, at jeg vender tilbage til Scantruck, understreger Morten Kruse Pedersen.


Kan håndtere køreplader

En anden væsentlig årsag er naturligvis Komatsu maskinernes kvalitet. Udover de hurtige bevægelser, som giver de ekstra meter hver dag, har maskinerne også den nødvendige holdbarhed, for maskinerne bliver presset hver dag.

- Lige nu er vi i gang med en strækning på 130 km i Nordsjælland. Mine maskiner kører mange timer på forholdsvis kort tid i forhold til andre minigravere. De skal starte hver gang og arbejde effektivt. Så tjener jeg penge, og det er det, jeg er i branchen for. Fordi de kører mange timer hver dag, slides de også hurtigere end andres. Derfor er det helt afgørende for mig, at Scantrucks værksted i Ringsted kun er få kilometer væk, og at de kaster sig over min maskine, så hurtigt det er muligt.

- Jeg vurderer også en maskine på, hvor stærk den er. Hos os skal en minigraver helt konkret kunne håndtere en køreplade, og det er der kun få, som kan. Komatsu PC16 kan uden problemer. Alternativt skal vi have en lastbil ud, og det koster både tid og penge. Samtidig har maskinen en kort bagdel. Den holder sig inden for bælterne, når den krøjer. Kan maskinen stå der, kan man bevæge sig med den, og så kan man arbejde, pointerer Morten Kruse Pedersen.


Billedtekster:

1. Morten Kruse Pedersens entreprenørfirma graver kilometervis af kabler ned hver dag, og her spiller hans Komatsu minigravere en afgørende rolle.

2. For nyligt har firmaet skiftet deres brugte Komatsu PC16R ud med en fabriksny i samme model.

3. Komatsu gravemaskinernes egenskaber betyder, at Morten Kruse Pedersen og hans medarbejdere kan udføre mere hver dag, og det smitter af på indtjeningen.

4. Med i maskinparken er også en ældre Komatsu PC26 på knap tre tons.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame