Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

E-magasin

Nyhedsbreve

Forhandler login

PARTNERS login

Kunden udviklede videre på ny Wacker Neuson-dumper

14. dec. 2021 | Indrykket af Stemas A/S

Stemas-sælger og CG Jensen-projektleder stak hovederne sammen og byggede om på den næststørste hjuldumper

Del artiklen:

Ofte er der nogle småting, der lige skal justeres, når der leveres en ny entreprenørmaskine. Projektleder Dion Munksgaard hos entreprenørfirmaet CG Jensen A/S i Glostrup er ikke vant til at bevæge sig i småtingsafdeling. Så da salgskonsulent Jens Andersen fra Stemas A/S præsenterede ham for den næststørste maskine i Wacker Neusons dumper-serie, blev det til en omfattende ombygning.

”Da jeg så maskinen, sagde jeg til Jens Andersen, at den kunne han godt tage med hjem igen. Den kunne vi ikke bruge. Så spurgte han mig, hvad der skulle til, for at CG Jensen ville købe dumperen. Derefter gik vi i gang med at udvikle videre, så den helt passer til vores behov”, fortæller Dion Munksgaard.

”Vi kan godt bakke”

Dumperen hedder Wacker Neuson DV90 Dual View. Det med Dual View betyder, at det er muligt at dreje førersædet 180 grader rundt, så maskinføreren altid kører fremad – også når man ellers skulle bakke maskinen. 

”Vores folk er vant til at bakke og er gode til det. Så for os er det en overflødig ting, som optog noget plads, som vi kunne bruge bedre til at give maskinføreren en bedre arbejdsplads”, forklarer Dion Munksgaard.

Dual View blev pillet af Wacker Neuson-dumperen, og ind kom i stedet et luftaffjedret komfortsæde med mange justeringsmuligheder. I samarbejde med CG Jensen-projektlederen fik maskinen også plandæmpere til alle sider, der blev monteret brede armstøtter med alle justeringsmuligheder. Store, el-opvarmede spejle blev også en del af forvandlingen, og maskinføreren kan tillige glæde sig over bløde dæk, der giver næsten ekstremt god førerkomfort. I øvrigt samme type dæk, som bruges på Unimog.

Mere i ladet

Endvidere har dumperen fået forhøjet siderne af ladet, som nu rummer yderligere en kubikmeter. Totalt har maskinen kapacitet til at flytte ni tons.

Da Dion Munksgaard og Jens Andersen sammen med mandskabet på Stemas’ værksted kunne læne sig tilbage og betragte værket, blev den forandrede maskine fotograferet fra alle leder og kanter og billederne sendt til Wacker Neuson-fabrikken i Tyskland.

”Jeg tror, at de undrede sig lidt. Men der har været stor og seriøs interesse for vores nye løsninger”, fortæller Dion Munksgaard. 

CG Jensen har indsat den i høj grad opdaterede dumper på projektet med bygning af en ny letbane i København. Den er faktisk købt specifikt til projektet i stedet for, at entreprenørfirmaet skulle betjene sig af indlejede maskiner. Da maskinen er indregistreret og dermed forsynet med nummerplader, er den nem at flytte rundt med, også uden for arbejdsområdet.


Billedtekster:

1.

Jens Andersen (til venstre) er sælger hos Stemas. Dion Munksgaard er projektleder hos CG Jensen. Sammen er de nu også Wacker Neuson-videreudviklere.

2.

Dion Munksgaard på plads i kabinen, som har gennemgået noget af en forandring.

3.

Forhøjede ladsider giver kapacitet til en kubikmeter mere på Wacker Neuson DV90, som blandt meget andet også er blevet udstyret med store, el-opvarmede spejle.

4. 

Der er blevet god plads til det luftaffjedrede komfortsæde. De brede armstøtter har masser af indstillingsmuligheder. 

Kataloger m.v.

OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

reklame