Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Nyt flagskib fra Sennebogen klar hos Scantruck

24. mar. 2022 | Indrykket af Scantruck A/S

Sennebogens nye teleskopkran - model 6103E - er bygget til at håndtere alt, der er stort og tungt.

Del artiklen:

Med den nye 6103E har den tyske producent Sennebogen lanceret en teleskopkran, der både er alsidig, effektiv og kraftfuld. Den har en løftekapacitet på op til 100 tons og en maksimal bomlængde på 62 meter, hvilket gør den relevant for alle kranfirmaer, der kan bruge et alternativ til lastbilkraner og mobilkraner. Også i den danske byggebranche og i industrien.

- Maskinens størrelse taget i betragtning er det selvfølgelig ikke en, der er aktuel for de fleste virksomheder herhjemme. Men den vil være et perfekt match på store byggepladser til eksempelvis håndtering af store betonelementer, siger Lasse Weber, produktchef for Sennebogen i Scantruck A/S, der importerer og forhandler Sennebogens kraner i Danmark.


Smidig og fleksibel

Sennebogen har i forvejen teleskopkraner, der dækker spektret fra 16-130 tons. Dog har der i noget tid været et hul mellem 70 og 120 tons, men det er nu effektivt lukket med 6103E.

En teleskopkran har flere fordele i forhold til de førnævnte kranløsninger. Den er ikke afhængig af udlagte skinner eller køreplader, og den skal heller ikke nivelleres, før den kan tages i anvendelse.

- Det har stor betydning, at man som kranfører ikke først skal bruge tid på at forberede underlaget, før man kan tage kranen i brug. Sennebogen 6103E er bygget til at arbejde i råt terræn. Den står solidt på sine brede bånd, og så kan den køre med byrde på armen. Det gør den mere smidig og mere fleksibel i forhold til eksempelvis en mobilkran, understreger Lasse Weber.


Fordele i nyt Pin Boom system

Når teleskopkranen skal fragtes, sker det på en blokvogn, som så mange andre af byggepladsens maskiner. Maskinen kan enten fragtes i hel tilstand, hvor den har en maksimal bredde på 3,5 meter. Har man behov for det, kan kontravægt og bælter afmonteres inden transport, og derved er 6103E kun tre meter bred. Ved ankomst til byggepladsen kan maskinen samle sig selv uafhængig af andre maskiner.

Som følge af sin størrelse og formåen spiller sikkerhed selvfølgelig en vigtig rolle på den nye 6103E. Kabinen er tiltbar op til 20 grader, så man kan holde øje med emnet, man håndterer. Desuden sikrer kameraer bagud og på maskinens højre side et godt overblik over de ellers blinde vinkler. Begge er standardudstyr.

Kraftige lamper på undersiden af bommen og oven på kabinen sikrer endvidere et godt oplyst arbejdsområde døgnet rundt. Maskinen er derudover udstyret med en Cummins motor på 6,7 liter, som yder 186 kW og efterlever de skrappeste emissionskrav.

- 6103E har et nyt Pin Boom system, der styres af kun ét hydraulisk stempel og et internt låsesystem for hver sektion. Det gør bommen lettere, og det er en af forklaringerne på, at systemet kan anvendes under belastning. Hele vejen igennem består maskinen af gennemtestede komponenter. Den er en understregning af tysk kvalitet, når den er absolut bedst, siger Lasse Weber


Billedtekster:

1. SENNEBOGENs nye teleskopkran i E-serien hedder 6103 og kan løfte 100 tons.

2. Et nyt Pin Boom system med et enkelt hydraulisk stempel og et internt låsesystem sikrer bommens styrke og har samtidig reduceret bommens vægt.

3. Ved transport kan maskinen flyttes på en blokvogn som komplet maskine. Alternativt kan bælter og kontravægt afmonteres.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame