Du har en ubetalt faktura der er overskredet sidste betalingsfrist. Klik her for at betale den for at undgå en rykker på 100 kr.

Nyheder

Ingen mangel på maskiner til ScanMek

2. maj. | Indrykket af Scantruck A/S

Scantruck melder klar med éndags-messe efter det kendte koncept for 13. gang

Del artiklen:

Der kommer hverken til at mangle stegte med brød, sodavand, øl, kaffe – eller maskiner. Konceptet er krystalklart og det samme, som gæsterne til de foregående 12 gange kender så godt. Selv om maskinbranchen generelt har det vanskeligt med at få leveret maskiner, tør Scantruck godt love, at der ikke bliver mangel på maskiner til ScanMek fredag den 6. maj.

”Det ville være lemfældig omgang med sandheden at påstå, at Scantruck ikke også mærker eftervirkningerne af corona-nedlukningerne og en verden, der på mange måder påvirkes af krigen i Ukraine. Også det høje aktivitetsniveau påvirker leverancerne. Men vi er altså godt polstret med både nye og brugte maskiner, så der bliver rigeligt at se på til ScanMek”, lover markedschef Dennis Faurby hos Scantruck.

Alle gode traditioner tro bliver der tilmed en række deciderede nyheder at se efter i sømmene i Scantruck-hovedkvarteret i Skive. Fra franske Manitou kommer indtil flere dampende nye nyheder, som enten netop er lanceret i Danmark, eller først bliver det lidt senere.

Helt nye modeller
”Vi får en af de nye ULM-modeller hjem til Scantruck. Manitou gør klar til at sende to nye, kompakte teleskoplæssere i letvægtsklassen på markedet i løbet af efteråret. Men der bliver altså forpremiere i Skive den 6. maj. ULM står for Ultra Light Manitou, og det lever maskinerne helt op til. Transportvægten er under tre tons, og maskinerne er designet til at køre op på en trailer”, siger Dennis Faurby.

Også en af Manitous nye rotationsteleskoplæssere i MRT-serien vil være klar til Scanmek. 

Scantrucks andet store maskinmærke, Komatsu, melder også klar til at rulle frem med adskillige forskellige maskintyper og -modeller til ScanMek. Komatsu er den store dreng i klassen, når det gælder dedicerede entreprenørmaskiner fra de mindste minigravere til de største gravemaskiner, et bredt sortiment af gummihjulslæssere, dumpere og dozere med avancerede, intelligente maskinstyringer.

Ny minilæsser
Weycor stempler ind med den nye 3,5 tons minilæsser AR380, og Scantrucks lift-folk møder frem med maskiner fra både Platform Basket og PB Platforms. I de højere luftlag er Sennebogen også klar til at være med til maskinfesten i Skive. Nemlig med en 653R teleskopkran på bælter med løftehøjde på 43 meter og kapacitet til at løfte 50 tons, som maskinen i øvrigt også selv vejer. 

”Hele Scantruck-flokken glæder sig til igen at holde ScanMek. Egentlig er januar jo ScanMek-måned, men corona kom på tværs både i januar 2021 og i år. Heldigvis forsvandt restriktionerne, og det tog os ikke mange øjeblikke at finde fredag den 6. maj i kalenderen. Vi vælger så en kompakt-udgave af messen, som normalt holdes over to dage. Derfor regner vi med særdeles livlig trafik af både entreprenører, maskinførere og landmænd til maskinfest på Katkjærvej”, siger markedschef Dennis Faurby. 

Foruden de mange nye maskiner, satser folkene i brugtafdelingen for også at være i højeste gear. Scantruck har Skandinaviens største brugtcenter, hvor devisen er, at der altid skal være så stort og bredt et udvalg af brugte maskiner som muligt.

”Hele Scantruck-flokken glæder sig til igen at holde ScanMek. Egentlig er januar jo ScanMek-måned, men corona kom på tværs både i januar 2021 og i år. Heldigvis forsvandt restriktionerne, og det tog os ikke mange øjeblikke at finde plads i kalenderen. Vi vælger så en kompakt-udgave af messen, som vi koncentrerer til en enkelt dag, nemlig fredag den 6. maj. Derfor regner vi med særdeles livlig trafik af både entreprenører, maskinførere og landmænd til maskinfest på Katkjærvej”, siger markedschef Dennis Faurby. 


Billedtekster:

1. Scantruck er klar til igen at byde velkommen til ScanMek.

2. ScanMek er et tilløbsstykke for maskinfolket hver gang. Det forventes også at blive tilfældet til den 13. udgave af Scantrucks egen maskinmesse fredag den 6. maj.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

reklame