Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Tegneserie-vognmand med Powerscreen i ryggen

3. maj. 2022 | Indrykket af Aksel Benzin A/S

Det skal være nyt, og det skal være Powerscreen! I hvert fald hvis man spørger Benny Rasmussen, som er kendt for sine lastbiler med tegneseriemotiver.

Del artiklen:

Batman, Spiderman, Daffy Duck, Asterix og Obelix. Benny Rasmussens 35 lastbiler er lette at genkende, og han er en institution i vognmandsbranchen, som han kender ud og ind. Som 27-årig startede han sit eget vognmandsfirma, der med tiden er vokset til 45 medarbejdere.

Det velkørende tegneseriehold fra Gilleleje leverer sten, grus, knust beton og flydende asfalt til kunder i hele Nordsjælland og Storkøbenhavn. Mange af færdigvarerne laver firmaet selv – blandt andet i Dagerød Grusgrav tæt på Hornbæk, hvor tre grønne Powerscreen-anlæg fra Aksel Benzin A/S knokler løs. 

Sandet overjord er guld værd 

Det nyeste anlæg i grusgraven er et Warrior 1800-sortereanlæg, som Benny Rasmussen kun har haft i få måneder. 

"Jeg havde en lidt mindre model før, men den her har endnu større sigteareal, så kapaciteten er 30-40 procent højere," forklarer han og fortsætter:

"Det er et unikt stykke værktøj, og der ryger fand’me mange tons igennem om dagen. 2.000 vil jeg skyde på. Modsat mange andre vil vi gerne tjene penge på at sælge råjorden, som har den helt rigtige mængde af sand heroppe. Og det kan anlægget lynhurtigt sortere."

Grusgravens let sandede overjord er guld værd for Benny Rasmussen, da den er en mangelvare i store dele af Nordsjælland, og råjorden er for leret i andre områder af Danmark.

Læs mere om Powerscreen Warrior 1800

Opstakker sparer tid og diesel

Et stenkast fra grusgravens Warrior 1800 står de to andre Powerscreen-anlæg: Et Chieftain 1400-sortereanlæg og en CT80-opstakker. Det er omkring seks måneder siden, at Benny Rasmussen købte opstakkeren, og med en stakkehøjde på lidt over 10 meter og plads til næsten 2.000 m3 under båndet, er den hurtigt blevet en stærk makker til de andre anlæg.

"Opstakkeren kan ondulere det hele og lave sådan en bunke på en dag," fortæller Benny Rasmussen og peger på den store mile med færdigvarer.

"Og vi behøver ikke at bruge tid på at flytte materialerne med gummeren undervejs. Det giver også en stor brændstofbesparelse," forklarer han videre.

Læs mere om Powerscreen CT80-opstakkeren.

Ikke så meget pjat

Det er ikke tilfældigt, at grusgravens tre anlæg har mindre end et år på bagen. Udstyret skal være i orden, og derfor vælger Benny Rasmussen ofte at opgradere til en nyere model i bytte for den gamle. Handlen sker altid ansigt til ansigt med adm. direktør Claus Benzin fra Aksel Benzin A/S, og det er blevet til omkring 20 anlæg gennem 25 år. 

"Aksel Benzin A/S er ligeglade, om man er en stor eller lille kunde. Man får den samme gode behandling, og der er ikke så meget pjat. Det handler om mere end kroner og ører. For dét, der virkelig betyder noget for min virksomhed, er den hjælp og service, jeg får. Hvis noget går i stykker, bliver tingene lavet med det samme, og det er alle pengene værd," slutter Benny Rasmussen.

Læs hele historien om Benny Rasmussen og se flere billeder.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame