Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

JST græsgreb sparer en mand i stakken

10. jun. 2022 | Indrykket af Maskinfabrikken JST

Græssæsonen er i fuld gang, og det betyder travlhed hos Bounum Maskinstation

Del artiklen:

Da Claus Henneberg for et års tid siden overtalte chefen til at købe to JST græsgrebe for at kunne følge med i stakken, blev det starten på en ny tid – en tid uden skovl på geden...

Græssæsonen er i fuld gang, og det betyder travlhed hos Bounum Maskinstation, som løbende investerer i større og bedre grej for at kunne arbejde så effektivt som muligt. 

Claus Henneberg, som har kørt gummiged hos maskinstationen siden 2008 fortæller, at snitterne hos maskinstationen de sidste ti år er gået fra 340 HK til 650 og 920 HK. Derfor er manden i stakken også spændt for, så det vigtigt at have det rigtige udstyr. 


Græsgreb sparer en mand i stakken

Da Bounum Maskinstation i 2021 købte to nye JST græsgrebe med hydraulisk sideopklap, viste det sig at være det helt rigtige valg. Med græsgreben kan Claus nu følge med maskinstationens snitter Claas 960TT og de to Fendt 1050 med Demmler 60 m3 vogne, som kører i rutefart til stakken. I stedet for endnu en mand og en maskine i stakken kan Claus nu klare opgaven alene i sin Claas 1812 fra 2021 med ”alt det sjove på udstyrslisten”, som Claus siger.

”Jeg har altid svoret til skovlen, selv om jeg har prøvet rodgreb og andre redskaber. Og jeg fik da også lavet det sådan, at jeg kunne have skovlen med inde i græsgreben, så jeg hurtigt kunne skifte over… Men det fik jeg ikke brug for”, fortæller Claus Henneberg fra Bounum Maskinstation. 

Fra maj til november laver Claus næsten ikke andet end at køre i stak i græs og majs, så han er efterhånden specialiseret på området og har prøvet en del forskelligt grej inden for sin niche. 

Claus fortæller at afstanden mellem tænderne på JST græsgreben er helt perfekt, når man kører i græs. Man taber ikke græsset på vej op, og man kan lige så fint jævne det ud. Bounum Maskinstation har købt græsgreben i 430 cm bredde, og som Claus siger, så er det ”en arbejdsbredde der vil noget”. 


Hydraulisk sideopklap

Claus er også begejstret for det hydrauliske sideopklap, som han bruger rigtig meget. Det giver forskellige måder at bruge græsgreben på, og så betyder det, at græsgreben kan bruges i både store og små siloer, da man altid kan klappe en side op og køre helt ud til væggen. 

Claus bruger ikke kun sideopklappet, når der er pladsmangel eller for at køre tæt på silovæggen. Det bliver også brugt til at styre græs og majs, lave fine rundinger på toppen og pæne kanter på stakken. Hvis Claus fx kører i en markstak klapper han sideopklappet lidt ind, så siderne kan trække græsset lidt indad. ”Det tager lidt tid at lære, men det fungerer rigtig godt. Har man en kant på en markstak, som man vil slutte rigtig pænt af, så kan man køre med den ene side en lille smule inde”, fortæller Claus.


Kanon god i græs – endnu bedre i majs

Claus blev endnu mere glad for græsgreben, da han første gang prøvede at bruge den i majsen. Majsbundpladen er med helt glat bund med skær, og da den blev monteret, var det lige som at få et helt nyt redskab en gang til. 

Den glatte bund og skæret betyder, at maskinføreren let kan rydde op foran stakken. ”Når man skal skubbe et læs majs direkte fra asfalten, behøver man ikke være bange for, at der skulle være en tand der går i. Det er bare at koncentrere sig om at få skubbet noget op i en snarhed”, smiler Claus. 

Den helt glatte bund gør desuden, at siderne på en majsstak kan klappes helt jævne, så plastikken kan lægge sig helt tæt til overfladen – uden riller som luft evt. vil kunne gemme sig i og danne mug.

Sidetænderne er også en stor fordel, når man kører i majs, hvor tænderne holder majsen inde, når man skubber majs op. ”Det er et multiredskab. Det er det, der er så godt ved den. Kanon god i græs og næsten endnu bedre i majs. Der er den perfekt”, fortæller Claus begejstret. 

Majsbundpladen er hurtig og let at montere med nagler og ringsplitter, så det er også muligt at skifte mellem majs og græs. ”Der er ingen grund til at bruge skovlen til noget som helst. Jeg er blevet lidt overbevist om, at den får lov til at blive hjemme lidt. Jeg har nu ellers troligt slæbt rundt på den det sidste år”, indrømmer Claus. 


Klik her for detaljer og priser



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame