Du har en ubetalt faktura der er overskredet sidste betalingsfrist. Klik her for at betale den for at undgå en rykker på 100 kr.

Nyheder

Scantrucks sælgere fik Agromek-ømme håndflader

10. dec. 2018 | Indrykket af Scantruck A/S

Kæmpesalg af alle maskinmærker følges nu op af demotur med ny knækstyret Manitou-teleskoplæsser

Del artiklen:

Alle gamle rekorder var udraderet, da Scantrucks store stab forlod Herning efter fire forrygende Agromek-dage. Med røde håndflader og armene højt hævet. 62 gange var der klasket håndslag på helt konkrete maskinhandler, og samtidig var der stakkevis af aftaler på plads om efterfølgende seriøse snakke, som helt givet vil kaste yderligere salg af sig. 

”Udtrykket om, at det er svært at få armene ned, fik virkelig mening på Agromek i år. Ikke mindst, fordi langt størsteparten af de 62 handler var uforudsete. Ofte er der jo aftale med en potentiel køber om, at man lige gør tingene færdige på en udstilling. Agromek 2018 markerede sig som messen med de mange overraskende og uventede handler”, fortæller Scantrucks salgschef, Claus Bjerregaard. 

Det var især maskiner til landbruget, der blev langet over disken på Scantruck-standen. Men også entreprenørbranchen satte adskillige signaturer på slutsedler.  

 

Også 36 tons sorterer

”Ikke alene solgte vi altså ikke færre end 62 maskiner. Vi formåede faktisk også at sælge maskiner af alle vores store importmærker, inklusive McCloskey, som vi af pladsmæssige hensyn end ikke havde med på Agromek. Et entreprenørselskab kiggede ind og bestilte en 36 tons tung McCloskey S190-sorterer. Det var også en entreprenør, der sent fredag lukkede Agromek 2018-lågen med køb af 15 tons Komatsu PC138-gravemaskine. 

”Hovedparten af salget var dog til landbruget, og det gør godt at se, at mange landmænd i det trængte fag trods alt har solid optimisme og god gang i tingene. Rigtig mange af de solgte maskiner er fra Manitous store program i landbrugsteleskoplæssere. Vi har aldrig tidligere solgt så mange nye Manitou-læssere til landbruget på én messe. Også Mustang-minilæssere gik nærmest som varmt brød. Dem solgte vi godt og vel 20 af. Ganske markant var fem af dem skridstyrede maskiner på bånd, som normalt ikke ligger øverst på salgslisten”, siger Claus Bjerregaard. 

 

Knækstyret på demo-tur

Scantruck havde danmarkspremiere på Manitous nye landbrugsteleskoplæsser MLA-T 533-145 V+, som har været længe ventet og imødeset med store forventninger af mange landmænd. Maskinen betegner for mange en tilbagevenden til gode, gamle Manitou-dage, da man kunne køre knækstyret med modellen Manitou 628. Den gled ud af sortimentet, men den franske teleskoplæsser-kæmpe har nu lanceret den opdaterede 2018-version MLA-T 533-145 V+. 

”Den knækstyrede læsser bliver et kæmpehit. Det er jeg slet ikke i tvivl om, efter at vi på Agromek lavede 15-20 aftaler om at komme og demonstrere maskinen efter Agromek. Det får os nu til at lave en egentlig demo-tur rundt i hele landet i februar, og vi gør i øvrigt de samme i Sverige, hvor Scantruck også har importen og forhandlingen af Manitou”, fortæller salgschef Claus Bjerregaard. 

 

Salgsforum og mødested

Scantruck havde øget standarealet på Agromek med 100 kvadratmeter i forhold til tidligere, og det gav plads til både flere maskiner og bedre forhold for gæsterne.  

”For Scantruck manifesterede Agromek sig for alvor som både et fantastisk salgsforum og som det helt store mødested med mulighed for en kop kaffe og en seriøs maskinsnak. Også for de mange, som ikke skulle købe på messen, men som gerne ville orientere sig med henblik på en handel måske senere”, siger Claus Bjerregaard. 

Scantruck-folkene har kun halvanden måned til at få armene i normal positiv og pleje de ømme håndflader, inden det igen går løs med stort rykind af maskininteresserede gæster. Fredag den 18. og lørdag den 19. januar byder firmaet indenfor i egne lokaler i Skive til den 11. udgave af ScanMek. Scantrucks egen maskinmesse, hvor der også er tradition for mange håndslag. 

 

Billedtekster: 

 

1. 

Den nye knækstyrede landbrugsteleskoplæsser MLA-T 533-145 V+ fra Manitou påkaldte sig store interesse på Agromek, og i februar sendes den på demo-tur rundt i hele landet.  

 

2. 

Scantruck havde øget standarealet på Agromek med 100 kvadratmeter. Det gav plads både til flere maskiner og til bedre forhold for de mange gæster. 

 

Udvalgte PARTNERS produkter

reklame