
UngHerning på besøg på byggepladsen
17. aug. 2022 | Indrykket af Midtjysk Albyg A/S
Vi har i dag haft fornøjelsen af at vise en flok unge mennesker rundt på en byggeplads i Aulum
UngHerning kom på besøg med 10 friske og nysgerrige unge mennesker – måske kommende tømrere eller støbere.
Direktør Frants Sørensen viste dem rundt og fortalte om byggeriet og der blev stillet masser af gode og interessante spørgsmål. F.eks. blev der spurgt om ”hvor mange skruer er der brugt til hele byggeriet?” Det kunne Frants desværre ikke svare nøjagtigt på, men der er brugt MANGE!
Der blev vist stor interesse i de store maskiner, og flere ville gerne lige prøve at sidde i en Manitou.
Vi håber det var et spændende besøg, og måske det har inspireret nogle af de unge mennesker til en fremtid inden for byggebranchen.
Vi siger TAK for besøget.