Du har en ubetalt faktura der er overskredet sidste betalingsfrist. Klik her for at betale den for at undgå en rykker på 100 kr.

Nyheder

Klar til at rive ned i det helt store format

29. aug. | Indrykket af Johs. Møllers Maskiner A/S

Frankfurterne var store, burgerne var det samme – hovedpersonen var kolossal

Del artiklen:

Smadremanden ville have gået grassat, hvis han havde været til stede. Nordens største stykke mekanik til at rive bygninger ned blev fejret med festivitas for kunder og samarbejdspartnere, da den lod sig se hos den nyslåede ejer, entreprenørfirmaet P. Olesen A/S i Hovedgård ved Horsens. Godt og vel 200 tons rå muskelkraft fra den tyske maskinproducent Liebherr.

Forsyningsvognen var kørt i stilling med store frankfurtere og store burgere – lige ved siden af dagens hovedperson, som var kolossal. Liebherr R 980 Demolition, som nedrivningsfirmaet nu er klar til at køre ud i landet og pille bygninger fra hinanden i op til omkring 60 meters højde. Her kan ingen andre maskiner i de nordiske lande være med – og heller ikke Smadremanden.


Ikke lagervare

Det er knapt halvandet år siden, P. Olesen-toppen med direktørerne Henrik Olesen, Kenneth Olesen, Jens Olesen og maskinfører Martin Blaabjerg drog til Liebherr-fabrikken i Colmar i Frankrig for at se det første eksemplar af gigant-maskinen R 980 Demolition efter i sømmene. Og lægge en ordre. Maskiner i den størrelse bygges, når de er bestilt – ikke til lager. Nu har Hovedgaard-entreprenøren fået varen.

Da P. Olesen A/S bestilte den store maskine, havde direktør Henrik Olesen forventning om, at produktchef Jan Eggert fra den danske Liebherr-forhandler Johs. Møllers Maskiner A/S, ville levere den med et stort gavebånd omkring. Det gjorde han ikke. Til gengæld medbragte Jan Eggert en maskin-nøgle i absolut stort format til at matche maskinens størrelse.

Liebherr R 980 Demolition er ikke blot stor. Den er suverænt størst og tungest blandt Liebherrs nedrivningsmaskiner. Vægten runder de 200 tons, og arbejdshøjden er omtrent 60 meter. Liebherr-programmet rummer også tre andre specialmaskiner til nedrivningsarbejde. Selv om de kan synes store, har de nærmest kun hobit-format i forhold til R 980. De tre øvrige modeller har maksimal arbejdshøjde på 21, 26 og 36 meter.


Klar til job

Mens Liebherr-fabrikken i Colmar altså først gik i gang med at bygge maskinen, da P. Olesen A/S havde bestilt, er situationen omvendt for entreprenørfirmaet. Direktør Henrik Olesen véd ikke, hvor R 980 Demolition første gang skal på arbejde med maskinfører Martin Blaabjerg i kabinen. 

”Vi har naturligvis ikke taget imod ordre på en nedrivningsopgave, uden at have materiellet til at udføre den. Nu har vi maskinen, og så er vi klar til at rykke ud og rive ned højere end nogen anden”, siger Henrik Olesen. 

For yderligere information, venligst kontakt:

Produktchef Jan Eggert

Telefon: 40 43 13 15

E-mail: jan.eggert@jmm-group.com






Billedtekster:


1.

Direktør Henrik Olesen har fået nøglen, der i størrelse nogenlunde matcher maskinen, af produktchef Jan Eggert fra Johs. Møllers Maskiner A/S.


2.

Man kunne roligt slå GPS’en fra og bare sigte efter flaget i toppen af den nye Liebherr, når man skulle til maskin-festivitas hos P. Olesen A/S i Hovedgård. 


3.

Dannebrog i toppen af Liebherrs suverænt største nedrivningsmaskine.


4.

Maskinfører Martin Blaabjerg bliver manden i kabinen, når P. Olesen A/S kan rive ned i større højder end nogen anden nedriver i Norden.


5.

Produktchef Jan Eggert fra Johs. Møllers Maskiner A/S overrakte nøgle i stort format til direktør Henrik Olesen. Bagest fra venstre er det administrerende direktør Jan K. Møller, Johs. Møllers Maskiner, direktør Peter Olesen, P. Olesen A/S, key account manager Birger Hjelm, Johs. Møllers Maskiner, og Thierry Rebert, som repræsenterede Liebherr- gravemaskinefabrikken i Colmar.



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame