Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

MJE-direktør involveret i alle maskinhandler

25. sep. 2022 | Indrykket af Scantruck A/S

Jørgen Eriksson står selv for forhandlingerne, når der skal investeres i nyt materiel.

Del artiklen:

Det var også tilfældet, da M.J. Eriksson A/S købte en Komatsu PC290LC-11 hos Scantruck A/S.

Selv med en maskinpark på cirka 400 maskiner er det fortsat direktør Jørgen Eriksson, der sidder ved forhandlingsbordet, når M.J. Eriksson A/S investerer i nyt materiel. Således også da Danmarks største jord- og anlægsentreprenør ved årsskiftet købte en fabriksny Komatsu PC290LC-11 gravemaskine hos Scantruck. 

At en direktør og bestyrelsesformand i en virksomhed af den størrelse er involveret i en maskinhandel, kan måske virke usædvanligt. Men ikke, hvis man spørger Jørgen Eriksson.

- Jeg har altid været med i nye maskininvesteringer. Jeg købte selv den første maskine til firmaet, så hvorfor skulle jeg ikke blive ved med det? Jeg har været involveret i købet af størstedelen af vores maskiner, siger han.

Kræver stor alsidighed
Han er personlig involveret i hver enkelt maskinhandel. Den nye Komatsu har fået nummer 380 i MJE-regi, og siden er der kommet flere til, så totalen nu er omkring 400. Maskinparken er tilpasset til alle former for opgaver indenfor jord- og anlægsarbejde.

- Vi anvender maskinerne til 1000 forskellige opgaver, så vi har brug for alsidige maskiner, som kan det hele. Vi køber altid maskiner fra kvalitetsmærker, men vi er ikke forlovet med bestemte mærker, konstaterer Jørgen Eriksson.

Han har tre primære kriterier, som spiller en afgørende rolle ved en maskinhandel.

- Prisen skal være den rigtige, og så er det også vigtigt, hvad føreren til den mener. Førerne har ikke det afgørende ord, men det er vigtigt, at de har en maskine, de selv har været med til at vælge.

- Og så skal vi have et fornuftigt forhold til forhandleren. Jeg vil ikke handle med en sælger, som vil diskutere småting., Jeg har gjort det her i 50 år. Hvis sælgeren vil diskutere småting, så gør vi det, men så ved jeg også godt, hvem jeg skal undgå næste gang. Jeg har handlet med Poul Erik hos Scantruck i mange år, og jeg kender ham som et fornuftigt menneske. Derfor fik vi lavet en fornuftig handel, siger Jørgen Eriksson.

Køber kun nye maskiner
Allerede ved årsskiftet fik MJE fingrene i sin nye Komatsu. Den har siden arbejdet på den kommende Giber Ringvej syd for Aarhus. Her har den afløst en tilsvarende Komatsu 290’er, som trængte til en udskiftning.

Den havde cirka 9.000 timer på tælleren i de godt fem år, den har været ejet af MJE. Den var også købt som fabriksny, for det foretrækker Jørgen Eriksson.

- Vores maskiner kører alle mange timer hvert år. Vi har brug for, at de er driftssikre og holdbare, og derfor køber vi maskinerne som fabriksnye, siger han.


1. M.J. Eriksson A/S købte ved årsskiftet en Komatsu PC290LC-11 hos Scantruck A/S.

2. Aktuelt arbejder den på den kommende Giber Ringvej syd for Aarhus.

3. Når MJE køber maskiner, er alsidighed i fokus, og her udmærker den godt 30 tons tunge gravemaskine sig.

4. Udover den hvide MJE signaturfarve er Komatsu maskinen også udstyret med nummer 380 som en del af MJEs maskinpark.



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame