Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Små maskiner med stor udrustning til MT Højgaard

19. apr. 2023 | Indrykket af Stemas A/S

Entreprenørselskabet køber Wacker Neuson-gravemaskiner og -minilæssere med ”alt det sjove”, der øger effektiviteten

Del artiklen:

En effektiv gravemaskine, om den nu bevæger sig på larvebånd eller hjul, skal udrustes med alt ”det sjove”, der sikrer den optimale effektivitet i det daglige arbejde. 3D-maskinstyring og rotortilt er selvfølgeligheder, mener entreprenørkoncernen MT Højgaards materielchef, Jørn Koopmann Johansen. Også selv om gravemaskinen blot er en 7,5 tons hjulgraver.

Når det går godt, og det gerne skal fortsætte med at gå godt, så skal grejet være i orden. Derfor sidder materielchefen ikke og fedter med femørerne, når han køber nye maskiner. Således heller ikke, da han afleverede en ordre til salgskonsulent Jens Andersen hos Stemas A/S på tre Wacker Neuson-gravemaskiner og to Wacker Neuson-hjullæssemaskiner. 


Ikke standard

Derfor skulle der mere til hos Stemas, end blot at plukke nogle standard-maskiner ned af hylderne.

”Vi har købt to Wacker Neuson 5,1 tons WL 52 hjullæssere, to Wacker Neuson 7,5 tons EW 65 hjulgravemaskiner og en 9,5 tons Wacker Neuson ET 90 gravemaskinen på bånd. Gravemaskinerne på hjul har hver fået en påhængsvogn efter til værktøj, jord, autoværn, eller hvad vi nu har behov for at fragte med rundt. Og så er der godt med belysning på dem. Alle tre gravemaskiner er desuden udrustet med 3D-maskinstyring fra Leica og tiltrotatorer fra Rototilt”, fortæller materielchefen.

Til minilæsserne har Stemas leveret fejekoste med vandtanke, pallegafler og naturligvis skovle. 

Samlet pakke

”Vi vil gerne købe en samlet pakke hos et samme firma, og så vil vi gerne have service med i pakken. Det får vi hos Stemas, og samtidig har vi gode erfaringer med maskinmærket Wacker Neuson. Vi har blandt andet en ni-tons Wacker Neuson-gravemaskine med en rigtig lækker glidende hydraulik. Derfor har vi købt både nye gravere og minilæssere uden betænkelighed”, siger Jørn Koopmann Johansen.

Det nye Wacker Neuson-materiel sættes ind på lidt forskellige opgaver. MT Højgaard har lidt forskellige i ordrebogen, som kan tilgodeses med nyt grej. Dels en større fjernvarmeopgave i Gladsaxe, dels et job på Nordhavnstunnellen, og dels i forbindelse med bygning af et nyt DSB-værksted i Næstved.     


Kontakt os for en uforpligtende snak og mere informationer om Wacker Neuson produkterne:

Jylland/Fyn: 86 43 49 00

Sjælland: 46 15 36 00

Email: stemas@stemas.dk


Billedtekster:

1.

Gang i klargøringen på Stemas-værkstedet ved Roskilde. EW 65-hjulgraverne udstyres med både Leica 3D-maskinstyring og Rototilt, ligesom den større ET 90-gravemaskine. 


2.

Ønsket om en samlet pakke med både maskiner og service samt gode erfaringer med Wacker Neuson-hydraulikken sendte MT Højgaards materielchef til Stemas, som importerer det tyske mærke.


Kataloger m.v.

OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame