Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Stemas er kommet til Havdrup

30. okt. 2023 | Indrykket af Stemas A/S

Forlader Roskilde og Køge for at samle alle aktiviteter i nyt stort hovedkvarter for Sjælland i starten af november

Del artiklen:

Mandag den 6. november er Stemas A/S klar til at åbne maskinfirmaets nye hovedkvarter for Sjælland. Stemas har overtaget fantastiske lokaler med masser af plads efter Havdrup Maskinforretning. To hidtidige afdelinger i Roskilde og Køge lukker, og i stedet samler Stemas alle aktiviteter for Østdanmark i Havdrup.

”Vi indretter showroom med miljøer til vores forskellige maskinmærker, lageret i Køge er tømt og er ved at komme på plads i Havdrup. Det samme er værkstedet i Køge, og salgsafdelingen er allerede rykket fra Roskilde, hvor der er lukket og slukket. Alle mand medvirker og glæder sig til en ny hverdag i Havdrup”, fortæller salgs- og markedschef Allan Højholt Pihl.

”Beliggenheden i Havdrup er helt ideel. Det er nemt for vores servicefolk at nå frem til kunderne både på Nord- og Sydsjælland, mod vest og naturligvis i hovedstadsområdet. Og det samme gælder for vores kunder, der vil besøge os og få en maskinsnak. Havdrup ligger jo lige imellem vores to nu tidligere afdelinger i Roskilde og Køge, og derfor er det også nemt for vores medarbejdere”, siger Allan Højholt Pihl.


Alle skulle med til Havdrup

”I alle overvejelserne om at flytte til Havdrup har det været alt overskyggende, at vi kunne fastholde alle vores medarbejdere. Alle mand skulle med til Havdrup. Det er de kommet, og jeg er ikke i tvivl om, at der kommer flere til. Flere af medarbejderne fra Havdrup Maskinforretning er nu hos Stemas, og det er en stor styrke med folk, der allerede er kendt af maskinkunderne i området”, vurderer salgs- og markedschefen.

Stemas var ikke længe om at gå i seriøs dialog, da maskinhandler Jens-Erik Hansen besluttede at afvikle sin forhandling af John Deere-maskiner og lukke Havdrup Maskinforretning. Efter en kort og konstruktiv snak med Stemas A/S, var der enighed om, at der fremover skal sælges maskiner fra Weidemann og Wacker Neuson samt generatorer og lystårne fra Himoinsa på Salbjergvej i Havdrup, og overgangen fra Havdrup Maskinforretning A/S til Stemas A/S er gået fuldstændig gnidningsfrit.

Stemas rykker fra cirka 700 kvadratmeter under tag i Køge og det samme i Roskilde til 4800 kvadratmeter i Havdrup. Foruden masser af plads inden døre, kan Stemas-folkene boltre sig på 16.000 kvadratmeter udendørs.

Find os her


Billedtekster:


1.

Salgs- og markedschef Allan Højholt Pihl ved en af Stemas-bilerne, der er begyndt at ankomme til det nye sjællandske hovedkvarter. Der står stadig Havdrup Maskinforretning på facaden, men kun ganske kort tid endnu. 


2.

Der er fuld gang i indretning og dekoration også af det store showroom. Allan Højholt Pihl ruller en grøn Stemas-prik ud til gulvet.


3.

Salgskonsulent Jens Andersen har allerede været godt på plads mellem velkendte maskiner i nye omgivelser i et stykke tid.


4.

Der pakkes ud og sætter på plads også i reservedelsafdelingen. Hans Erik Møller Andersen (til venstre) er rykket med fra den tidligere Stemas-adresse. Kollega Bjarne Vindsløv var i Havdrup i forvejen. Han er rykket fra Havdrup Maskinforretning til Stemas A/S.


5.

Store og små maskiner kommer løbende på plads i Havdrup. Her komprimeringsgrej i lange baner. Mads Pontoppidan har taget turen fra Stemas’ afdeling i Nørresundby for at give de sjællandske kolleger en hånd med ved flytningen.  





OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame