
"Hvorfor skal jeg vælge originale Carraro reservedele?"
14. maj. 2024 | Indrykket af Sjørup Group A/S
Originale reservedele til aksel og transmissioner
Når du leder efter reservedele til aksler og transmissionssystemer, støder du ofte på Carraro Drive Tech - den førende italienske producent af disse komponenter. Carraro er anerkendt i branchen for at levere originale komponenter af højeste kvalitet til traktor- og entreprenørmaskiner: som CNH, Claas, Fendt, John Deere, Massey Ferguson, Valtra, JCB, Volvo, Komatsu, Manitou og mange andre.
Ved at bruge komponenter, der er skræddersyede til maskinen opnår du optimal ydeevne og øger sikkerheden under drift. Originale reservedele passer perfekt, da de er designet til at passe præcist til hver enkelt maskinmodel. Selvom billige kopier kan ligne de originale, er forskellene tydelige i de usynlige detaljer, såsom metallegeringer eller tolerancer i fremstillingen, som kan forårsage problemer, som ingen kunde har tid eller råd til.
"Vi får ofte spørgsmålet fra vores kunder om, hvordan man genkender ægte Carraro reservedele fra billigere kopier," udtaler reservedelschef Steffen Sørensen fra Sjørup Group og tilføjer: "Vi anbefaler fem tjekpunkter for at sikre ægtheden:
1. Se efter den originale emballage.
2. Hold øje med Carraro-hologrammet.
3. Carraro-serienumre er præget på hver reservedel.
4. Vær opmærksom på usædvanligt lave priser.
5. Vælg autoriserede forhandlere af originale Carraro produkter."
Find de korrekte reservedele til din aksel eller transmission
Ved at finde aksel eller transmission nummeret kan Sjørup Group via Carraro levere reservedelskataloger til alle komponenter.
Herfra kan kunderne nemt og hurtigt finde de nødvendige reservedele til den givne reparation.
”Det skal være let og overskueligt for kunderne at få fat i de korrekte originale reservedele, ” forklarer reservedelschef Steffen Sørensen og slutter, ”Selvom det kan være fristende at spare lidt penge på indkøb af reservedelen, så er de fleste klar over, at omkostningerne kan vokse sig meget store, når reservedelene ikke passer 100%, og maskinen står stille.”
Det er også en af grundene til Sjørup Groups reservedels program dækker over et bredt sortiment af originale reservedele. Herunder: aksel, transmission, hydraulik og bremsekomponenter. For det er ikke kun indenfor ét område, at anvendelsen af originale dele er en afgørende faktor for drift og vedligeholdelse af maskiner.
Er prisen alligevel et afgørende parameter, så tilbyder Sjørup Group brugte Carraro reservedele. Det er en billigere og grønnere løsning, hvor kunden ikke går på kompromis med den originale kvalitet.
Kontakt Sjørup Group for yderligere information eller hjælp til at tjekke jeres aksler og transmissioner.