Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

E-magasin

Nyhedsbreve

Forhandler login

PARTNERS login

Knuser-området bliver det største nogensinde på årets E&H

7. maj. | Indrykket af E&H - Entreprenør og Håndværk

Læs om det imponerende knuser-område på E&H 2024

Del artiklen:

Hele seks virksomheder præsenterer et imponerende udvalg af knusere på E&H - Entreprenør & Håndværk i år, hvilket gør knuser-området til det største nogensinde. Knuserne, som er meget eftertragtede i denne tid med øget fokus på genbrug, vil være i fuld drift under den arbejdende messe, der afholdes fra den 13. til 15. juni 2024 på messeområdet ved MCH Outdoor Arena nær MCH Messecenter Herning.

Besøgende på årets E&H-messe kan se frem til at opleve de imponerende maskiner i aktion, hvor de knuser brokker og sorter jord. Der vil også være spændende demonstrationer af, hvordan træ neddeles og sorteres. Knuser-området vil præsentere et omfattende udvalg af maskiner i forskellige størrelser og med forskellige drivliner og kapaciteter. Den rekordstore størrelse af knuser-området på årets E&H-messe er helt berettiget, og besøgende kan forvente en enestående oplevelse.

- Princippet med cirkulær økonomi og nyttiggørelse af de materialer, vi har til rådighed, bliver mere og mere afgørende, og derfor er både knusning, sortering og neddeling et marked i vækst. Vi vil alle gerne reducere CO2-udslippet og samtidig forsøge at genbruge så meget af det materiale, vi nu engang har til rådighed, påpeger afdelingschef i Meldgaard Handel Klaus Meldgaard.

Knuserne er i en hastig udvikling, især når det kommer til deres kapacitet og effektivitet, der konstant forbedres. Ifølge Klaus Meldgaard kan knuserne nu også håndtere større fremmedlegemer, da hydrauliske mekanismer aktiveres, hvis for eksempel et stykke jern ender i rotorhuset. Alt dette vil besøgende få en detaljeret indsigt i på E&H-messen.

- Under årets E&H-messe vil de maskiner, der demonstreres, afspejle de seneste nye teknologier, så det bliver særdeles interessant for alle relevante fagfolk. Udviklingen går hurtigt, og på messen kan maskinerne opleves i deres rette miljø, konstaterer Klaus Meldgaard.

Meldgaard Handel medbringer selv neddeleren Terex Ecotec TSS 390 og Backers' stjernesorteringsanlæg.

UDSTILLER: DEMO-DIMENSION ER UTROLIG VIGTIG

I knuser-området vil du også finde Wirtgen blandt de øvrige udstillere, som også ser stor værdi i at demonstrere maskinerne i aktion.

- Det er absolut meget vigtigt, at de besøgende kan opleve maskinerne i funktion, og det relaterer sig jo til alt det her med at sparke dæk og mærke stemningen. Knuser-området og messen i det hele taget inviterer til, at folk kan stille spørgsmål, snakke og diskutere og ikke mindst se og sammenligne de forskellige mærkers maskiner. Det er et stort fokusområde, at messen er en arbejdende messe, fastslår administrerende direktør i Wirtgen Jan Dahl, der har store forventninger til årets udgave af knuser-området:

- Jeg forventer, at der kommer til at være godt gang i den, og at vi møder både interesserede og købelystne besøgende, der er klar til at investere nu og her såvel som på sigt. Og så er jeg overbevist om, at vi kan samle en masse folk, når først de store maskiner begynder at brumme.

Wirtgen medbringer sortereren MS 952 I EVO, knuseren MR 110 I EVO og et stakkebånd på 20 meter - alle fra Kleemann.

NY UDSTILLER: VIL VISE ET GODT SHOW

AE Maskiner debuterer i knuser-området med stolthed, hvilket skyldes virksomhedens nyerhvervelse som importør af knusere og sorteringsanlæg fra Keestrack siden sidste E&H-messe. Forventningerne hos AE Maskiner er ligeledes høje.

- Først og fremmest forventer vi, at knuser-området og messen i det hele taget bliver godt besøgt, og dernæst glæder vi os meget til forhåbentlig at tiltrække og underholde en masse interesserede kunder med et godt show. Derudover satser vi på godt vejr, så denne helt unikke, arbejdende messe får de bedste betingelser, lyder det fra salgschef recycling i AE Maskiner Jesper Vinter.

Han tilføjer desuden, at virksomheden bringer en fuldt elektrisk, CO2-neutral knuser fra Keestrack med sig.

Udover Meldgaard Handel, Wirtgen og AE Maskiner inkluderer udstillerne i knuser-området Vermeer, CBS Wearparts og Aksel Benzin. Samlet set forventes disse udstillere at knuse blandt andet 2.000 tons beton på messen. Konferencieren vil være komikeren Anders Bircow, der får til opgave at guide de besøgende igennem de mange demonstrationer.

E&H - Entreprenør & Håndværk finder sted på det store udendørs messeområde ved MCH Outdoor Arena nær MCH Messecenter Herning den 13.-15. juni 2024.

Foto: MCH/Tony Brøchner


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

reklame