Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Tscherning købte tre nye Weidemann el-læssemaskiner – og så tre mere

15. maj. | Indrykket af Stemas A/S

Batteri hvis overhovedet muligt

Del artiklen:

Mens batteridrevne maskiner så småt er ved at vinde indpas i mange entreprenørfirmaer, har det elektriske materiel for længst indskrevet sig i historien hos Tscherning i Hedehusene. Firmaet har i årtier været med i front med nedrivning, miljøsanering og anlægsarbejder. Og hvis det overhovedet lader sig gøre at udføre arbejdet elektrisk, så sker det.

”Vores ambition er fremadrettet, at alt maskineri under fem tons skal være batteridrevet. Og naturligvis også meget af det større grej. En stor andel af vores mindre gravemaskiner, læssemaskiner og dumpere kører i dag på batteri, og vi har netop været omkring Stemas for at købe to gange tre elektriske Weidemann-minilæssere. Først købte vi tre, og så bestilte vi tre mere”, fortæller Tschernings maskinchef, Erik Høi.

De nye Weidemann-minilæssere i Tschernings maskinpark hedder Hoftrac 1190e og har deres daglige dont som en slags byggepladsernes altmuligmænd. 

”Det er maskiner i den helt rigtige størrelse til at udføre en lang række praktiske opgaver og gøremål. Vi har det rigtige udstyr i form af skovle, pallegafler og andet, som gør dem til multimaskiner. Og Weidemann har jo været med helt fremme med el-maskiner i efterhånden en del år”, siger Erik Høi.


Tscherning-grønne

Stemas har naturligvis leveret de nye minilæssere i Tschernings grønne farve. Maskinerne er blevet forsynet med stickers, der fortæller, at ”Vi værner om miljøet og kører på el”. Når det ikke er muligt at købe maskiner på batteri, finder firmaet andre metoder til at sikre så lidt emission som muligt.

”Alle vores fossile maskiner uden undtagelse er forsynet med udstyr til automatisk stop i tomgang. Der er jo ingen grund til at udlede CO2, når det er unødvendigt”, siger Erik Høi.

Maskinchefen falder ikke bagover i benovelse, når Tscherning får leveret Weidemann-maskiner fra Stemas, som er dansk importør og forhandler af det tyske mærke. I virkeligheden er der ikke meget spænding ved at få nye Weidemann i Hedehusene.

”Vi kender jo alt til mærket og ved, at Weidemann laver gode produkter, som har en god gensalgsværdi, som naturligvis også er vigtig. Minilæsserne har den rigtige størrelse til vores formål, og vi har også haft Weidemann 1160-læssemaskiner i en del år”, forklarer Erik Høi.


Også Wacker Neuson

Tscherning henter også andet end Weidemann-læssere hos Stemas, som tillige har Wacker Neuson på importlisten. Her rummer sortimentet blandt andet gravemaskiner og dumpere, som entreprenørfirmaet også har forsynet sig med. 

Når det kommer til service og vedligehold af både Weidemann og Wacker Neuson, er der tale om en mixdouble mellem Tscherning og Stemas.

”Vi tager os selv af service i den lettere ende, som er lige til at gå til. Og så overlader vi resten til Stemas, som har specialister, som bedre kan dykke ned i de mere komplicerede dele”, siger maskinchef Erik Høi.


Billedtekster:


1.

Tschernings maskinchef Erik Høi (til venstre) og salgskonsulent Jens Andersen fra Stemas ved en af de nye batteridrevne Weidemann Hoftrac 1190e. Naturligvis Tscherning-grøn og med en sticker, der fortæller, at ”Vi værner om miljøet og kører på el”.


2.

Tre nye batteridrevne minilæssere fra Weidemann og tre Tscherning-folk. Fra venstre maskinchef Erik Høi, klargøringsmand Morten Devantier og udlejningskonsulent Lars Jensen.



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame