Scantruck klar til at rulle ud med dyrskue-traileren
24. maj. | Indrykket af Scantruck A/S
Fire forskellige mærker er med både i Roskilde og Odense
Det ligger på rygraden hos Scantrucks erfarne mandskab, hvad der skal huskes, når kursen sættes mod årets dyrskuer. Også både tidspunkter og retning. Ellers kunne det gå galt. Stedet er nemlig det samme: Roskilde Dyrskue fra den 21. maj til den 2. juni - Roskilde Festival først fire uger senere. Og i Odense kan der ske forveksling mellem køer og giraffer fra dem 7. til 9. juni. Odense Zoo er nabo til dyrskuepladsen.
”Vi kender både tidspunkter og steder, og dyrskue-traileren er klar. Eller rettere: Trailerne. For vi kommer til både Roskilde og Odense med mange maskiner fra fire af vores markante maskinmærker. Der bliver tale om et bredt sortiment både til landbruget, entreprenørbranchen og industrien”, fortæller markedschef Dennis Faurby hos Scantruck.
Landbrugsteleskoplæsseren Manitou MLT850 vil formentlig påkalde sig ganske meget opmærksomhed. Maskinen er stadig en af de nye i Manitou-familien, hvor den placerer sig som fjerdestørst i hele den 20 maskiner store serie af MLT-læssere.
Mange Manitou’er
”MLT850 kan løfte op til fem tons og har en løftehøjde på op til 7,6 meter, mens rækkevidden er 4,55 meter. Manitou har lagt en Yanmar-motor med 141 hk i maskinrummet, og alt i alt er der tale om en virkelig topmaskine, som da også har fået en hjertelig velkomst af landmændene”, siger Dennis Faurby.
Der bliver mulighed for også at se yderigere fem Manitou-maskiner på de to dyrskuer. Blandt dem også fra Ultra Light Manitou-serien af superkompakte teleskoplæssere på blot 1,49 meter i bredden. ULM-maskinerne er lige til at rulle op på en trailer takket være en transportvægt under tre tons.
”Erfaringen fortæller os, at der også skal Komatsu-minigravere med på dyrskuerne. Så vi tager både en 2 tons PC20R-5 og dens storebror, 2,8 tonseren PC26MR-5 med til begge dyrskuer. I Roskilde udvider vi med yderligere et par af de større Komatsu-gravere, både på hjul og på larvebånd”, fortæller markedschefen.
Tyske læssere og italiensk kran
De tyske Weycor-gummihjulslæssere er populære både blandt landmænd og entreprenører. Nem manøvrering gør, at de foretrækkes til opgaver både i landbruget og på byggepladser, hvor de ofte tager rullen som den praktiske altmulig-maskine. Scantruck tager både en AR320 og en AR380 med til Roskilde og Odense.
Endelig benytter maskinfirmaet muligheden for at præsentere en af de senest tilkomne i den store Scantruck-familie. Nemlig den bæltedrevne minikran MCR40 fra italienske Platform Basket. Den terrængående kran har Platform Basket-specialiteten edderkoppe-ben, som gør den ekstremt stabil, uanset jordoverfladen.
”Det er et spændende mix, vi har sammensat til årets møder mellem by og land. Vi tilsætter naturligvis både fast og flydende til ganen, som de gode dyrskuetraditioner foreskriver. Og så møder vi med en bemanding af fagfolk, som er klar til en god snak – og eventuelt en handel. Det har vi også god tradition for på dyrskuerne”, siger markedschef Dennis Faurby.
Billedtekst 1: En af mange gode dyrskuetraditioner hos Scantruck er placeringen på dyrskuepladsen. I Roskilde altid samme hjørne på maskinudstillingen.
Billedteskt 2: En 26 meter høj rotationsteleskoplæsser kommer igen til at fungere som flagstang hos Scantruck både i Roskilde og Odense. Så er det nemt for besøgende at finde standen.