Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

JMM igen størst på E&H

31. maj. | Indrykket af Stemas A/S

Johs. Møllers Maskiner får danmarkspremiere med Liebherrs elektriske gummiged – Stemas kommer med både ny minilæsser og ny dumper med multi-view på el

Del artiklen:

Med ikke mindre end 2790 kvadratmeter markerer JMM-Group sig igen som udstilleren med den største stand på entreprenørmessen E&H i Herning. Udstillingen får i alt 136 udstillere på det 100.000 kvadratmeter store messeområde ved MCH Messecenter Herning, og JMM har skabt tradition for at indskrive som en af de markante udstillere med et overflødighedshorn af maskiner og tilbehør.

Som tidligere er begge JMM-selskaber, Johs. Møllers Maskiner A/S og Stemas A/S, med på E&H. Og dermed betydende maskinmærker som Liebherr, Wacker Neuson, Weidemann og Himoinsa.

”Vi får danmarkspremiere på Liebherrs helt nye elektriske gummihjulslæsser L 507E, som først kommer til landet mandag, som E&H åbner torsdag den 13. juni. Vi har store forventninger til den eldrevne gummiged, som er den elektriske version af seks tons læsseren L 507, men 300 kg tungere på grund af batteripakken. Maskinen kan i øvrigt køre med to batteripakker og dermed fordoble sin driftstid”, fortæller salgschef Birger Hjelm hos Johs. Møllers Maskiner. 

El-udgaven er helt uden emission, den har meget lavt støjniveau, og der er stort set ingen udgifter til service og reservedele. Præstation og ydelse er nøjagtig den samme på batteri-maskinen, som på diesel-versionen


Semiautomatik

”Vi glæder os også til at vise en 30 tons Liebherr R 930 gravemaskine med fuldt udstyr. Maskinen er gjort semiautomatisk med Engcon tiltrotator og Leica-maskinstyring, så der er tale om en graver, der arbejder med meget stor nøjagtighed. Det viser vi på vores demo-areal, hvor besøgende også får mulighed for selv at teste præcisionen”, siger Birger Hjelm.

På udstillingens store fælles demo-areal slipper Johs. Møllers Maskiner dumperen Liebherr TA 230 løs med kapacitet til hele 28 tons i ladet. Maskinen har 360 heste i motorrummet og flytter sig med op til 57 km/t.  

Mens Johs. Møllers Maskiner kører nyhederne stort set direkte ind på messen i Herning, kører Stemas en af de nye Wacker Neuson-maskiner direkte fra udstillingen og ud til en ventende kunde. 

”RK Maskinudlejning i Viborg venter på et få leveret den nye 12 tons dumper DW100. Vi får lov til at låne den til præsentation på E&H, men har så lovet at køre den direkte til Viborg, hvor udlejningsfirmaet har en kunde, der mangler dumperen til et job”, forklarer direktør Robert Kjærgaard hos Stemas A/S.

Wacker Neuson DW100 tager imod op til 10 tons i ladet. Motoren yder 76 hk, og maskinen har hydrostatisk firehjulstræk med automatisk ECO-funktion. Betjeningen klares med joysticks.


Gule til grøn omstilling

Også hos Wacker Neuson lyser de gule maskiner grøn omstilling. Fabrikken er klar med fuld ladning på batterierne på både en ny minilæsser og en dumper med multi-view mode. 

”Vi har netop fået det første eksemplar af den nye, elektriske minilæsser WL28e til Danmark, og den skal naturligvis præsenteres på entreprenørmessen i Herning. Det samme skal dumperen Wacker Neuson DV45, hvor maskinføreren hurtigt kan ændre position ved at dreje hele konsollen med både sæde og betjening. Det hele følger med, når føreren drejer op til 180 grader rundt. Det sikrer til enhver tid et helt perfekt overblik og medvirker dermed til højere sikkerhed på byggepladsen”, siger Robert Kjærgaard.


Weidemann og Himoinsa

”Foruden Wacker Neusons helt varme nyheder, tager vi også et stort udvalg af andre maskiner med. Fra Wacker Neuson masser af grej til komprimering, gravemaskiner, læssere, dumpere og andre typer. Og så kommer der røde maskiner fra både tyske Weidemann og spanske Himoinsa”, fortæller Robert Kjærgaard.

”Weidemann var blandt de allerførste med læssemaskiner på batteridrift og har udviklet løbende på el-maskinerne over en årrække. Himoinsa er blandt de absolut førende producenter af både generatorer og lystårne. Så vi tør godt love, at vores store stand ikke går ned på hverken lys eller strøm”, siger Stemas-direktøren.


Billedtekster:

1.

Liebherr går elektrisk med gummigeden L 507E. Den får en hovedrolle på E&H.

2.

Dumperen TA 230 kører med til Herning og giver prøver på sine evner på det fælles demo-areal.

3.

Wacker Neusons elektriske minilæsser WL28E er netop ankommet til Danmark og tager naturligvis med til Herning.

4.

Alt synes at kunne dreje rundt på dumperen Wacker Neuson, hvor hele konsollen med betjening og sæde kan snurre maskinføreren rundt op til 180 grader. 



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

reklame