Du har en ubetalt faktura der er overskredet sidste betalingsfrist. Klik her for at betale den for at undgå en rykker på 100 kr.

Nyheder

Dygtig landmåler certificeret i at lave data til MOBA-produkter

4. feb. 2019 | Indrykket af Moba Danmark ApS

Maskinstyring

Del artiklen:

MOBA Danmark har indgået et samarbejde med den rutinerede
landmåler Sune Larsen, der nu er certificeret i at lave data til maskinstyring
fra MOBA. ”Entreprenører og gravemestre får ofte meget forskellige data fra
rådgiverne i 3D, 2D og i forskellige koordinatsystemer. I samarbejdet med Sune
får vores kunder en god mulighed for at gøre disse data mere ensartede og
nemmere at bruge”, fortæller salgsdirektør Jesper Lindskov, MOBA Danmark. 

- Vi har længe hørt fra vores kunder, at det er et problem
for dem, at de modtager så uens materiale fra rådgiverne. Nu har vi etableret
et samarbejde, der giver dem mulighed for at løse problemet, så de har optimale
data at arbejde med, siger Jesper Lindskov og fortsætter:

- Sune Larsen er ikke bare en dygtig landmåler. Han har også arbejdet med
maskinstyring i mange år. Det var derfor oplagt at spørge Sune, om han med den
rette certificering i vores produkter ville indgå i et tilbud til
MOBA-kunderne. 

KAN HJÆLPE MED KONVERTERING – OG KVALITETSSIKRING

Sune Larsen, der er indehaver af Larsens Landmåler Service
ApS, har arbejdet med maskinstyring siden 2008:

- Jeg syntes fra starten, at det var interessant at arbejde med at få
maskinstyring til at fungere ude i maskinerne. At gøre det nemt at bruge for
brugerne. Så da Jesper gerne ville have mig på holdet til at lave maskinstyring
for MOBA og MOBA’s kunder, sagde jeg ja tak til samarbejdet, siger Sune Larsen:

- Jeg kan tilbyde MOBA’s kunder at hjælpe dem med at konvertere de enkelte
filer til formater, der kan bruges i deres MOBA-maskinstyring. Det kan for
eksempel være at lave 2D-tegninger om til 3D. Samtidig er Auto CAD-filer en af
mine spidskompetencer, som jeg har arbejdet med i mange år. Konverteringen er
desuden en naturlig opgave for en landmåler, fordi jeg samtidig kan stå for
hele kvalitetssikringen. 

FÆLLES DAGSORDEN OG ÅBENT MOBA-SYSTEM

Når Sune Larsen føler sig godt tilpas på MOBA-holdet, så
skyldes det også en fælles dagsorden, når det gælder service og dialog med
kunder:

- Vi har stort set samme tilgang til kunderne, nemlig at vi står klar til at
hjælpe dem, når de har brug for det. Og at vi først slipper en opgave, når den
er løst, så kunden kan komme videre, siger han:

- Jeg synes samtidig, at MOBA’s maskinstyring har en stor styrke i sit åbne
XML & Aktivt DXF format, Det giver en meget større fleksibilitet, fordi du kan eksportere
data fra stort set alle landmålerprogrammer på markedet. Det åbne system, som
MOBA arbejder med, betyder, at det er nemt at bruge, mens du til andre
maskinstyringer ofte skal købe dyre programmer bare for at lave et par filer
engang imellem.  

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame