KUN EN UGE TIL IKT-LEDER KURSUS!
2. okt. | Indrykket af RIB Software Denmark A/S
Har din IKT-leder uddannelse nogle år på bagen og vil du gerne holde dig skarp på alle de IKT-aftaler og krav, der stilles til dig som IKT-leder?
Så bør du deltage på vores IKT-kursus, hvor du kort og præcist bliver opdateret med den nyeste IKT viden i henhold til AB18-regelsættet, FRI’s Ydelsesbeskrivelser samt de nye IKT-standarder og IKT-aftaleparadigmer!
Hvorfor skal du deltage på dette online kursus?
Gennem de senere år er byggeriets aftaleregelsæt blevet kraftigt revideret, og der er kommet væsentligt flere teknologier og standarder, som stiller større og større krav til IKT-lederen. IKT-lederrollen er nu formelt blevet en helt central del af ledelsesrollerne i bygge- og anlægsprojekterne, hvilket betyder, at der nu i højere grad stilles klare og skrappe krav til IKT-lederens ansvar og leverancer. Et væsentligt ansvar, som du vil blive klædt på til at indfri bedre på vores kursus.
På dette kursus kommer vi igennem IKT-kravene i AB18-regelsættet, Danske Arkitekt Virksomheders og FRI’s Ydelsesbeskrivelser for hhv. Byggeri & Landskab, Anlæg og Bygherrerådgivning samt de nyeste IKT-standarder og IKT-aftaleparadigmer. Du bliver også præsenteret for et udkast til et IKT-aftale paradigme for entreprenører.
Målsætningen med dette kursus er dermed, at du sammen med andre IKT-ledere bliver opdateret på alle de IKT-krav, der stilles til dig som IKT-leder.