Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

E-magasin

Nyhedsbreve

Forhandler login

PARTNERS login

Stiholt ny servicepartner for Scantruck i Grønland

16. sep. | Indrykket af Scantruck A/S

De to firmaer har fundet sammen om en aftale, der sikrer optimal service og reparationer af Manitou-maskiner og lifte

Del artiklen:

Franske Manitou-teleskoplæssere og lifte er rykket under tag med svenske Scania-lastbiler i Grønland. Den store Scania-forhandler Stiholt med base i Aalborg er blevet ny servicepartner for Scantruck, som har import og forhandling af Manitou i Danmark og Grønland.

Samarbejdet betyder, at Stiholts afdeling i Nuuk tager sig af al service og reparationer på Manitou-maskiner og lifte, som Scantruck sælger og lejer ud i Grønland. Samarbejdet er allerede skudt i gang, og Stiholt-montørerne og -mekanikerne er i tæt kontakt med Scantrucks support-afdeling i Skive, så de kan yde den bedst mulige service for kunderne højt i nord.

“Jeg er sikker på, at vi får et rigtig godt og spændende samarbejde. Stiholt og Scantruck matcher hinanden godt. Begge virksomheder sælger og servicerer kvalitetsprodukter, og det er mit indtryk, at vi passer fint sammen i måden at arbejde på og servicere kunderne”, siger Henrik Bruun Nielsen, der er direktør for Stiholt A/S.


Hydraulik-eksperter

“Grønland er naturligvis et lille marked, hvor vores mandskab er nødt til at være alsidigt. Det er vi fuldt gearet til, og derfor er der ingen vanskeligheder i, at vi som lastbilfirma også laver service og reparationer på teleskoplæssere og lifte. Stiholt er kendt for ekspertise ikke mindst på hydraulik, og det passer jo eminent, når vi også skal skrue i entreprenørmaskiner”, vurderer Henrik Bruun Nielsen.

Stiholt har 16 adresser rundt om i Danmark, inklusive den i Nuuk, som er yngst i flokken. Stiholt kom til Nuuk for tre år siden, og i oktober 2023 åbnede firmaet et nybygget domicil med værksted i den grønlandske hovedby. Den mere sydlige hjemby Aalborg huser ikke færre end tre afdelinger. Firmaet har i øvrigt 75-års jubilæum i år.

Hos Stiholt A/S i Nuuk er Henrik Steffensen værkstedschef, og han har hurtigt konstateret, at lastbiler og teleskoplæssere går ganske udmærket i spænd.


Reservedele med fly

“Klimaet her er jo anderledes end i det sydlige Danmark, og det giver da nogle udfordringer og stiller krav til blandt andet hydraulikolien. Vi har den store pakke med gængse reservedele, og vi kan hurtigt få dele op fra Scantruck i Skive”, forklarer værkstedschefen.

“En ny international lufthavn åbner til efteråret, og et flyselskab har planer om at flyve fra Aalborg til Nuuk i hvert fald i sommerperioden. Der er allerede faste afgange fra Billund til Nuuk. Store reservedele får vi med skib, og det kan godt tage 14 dage, men det er ikke et stort problem. I Grønland er man vant til, at ting tager tid, og tålmodigheden er stor, blot man ved, at en løsning er på vej”, siger Henrik Steffensen.

I Scantruck-hovedkvarteret i Skive glæder salgschef Claus Bjerregaard sig over aftalen med Stiholt A/S.

‘”Der er en stor flåde at både Manitou- og Komatsu-maskiner i Grønland, og det er naturligvis i alles interesse, at de fungerer optimalt. Det har vi sikret os med Stiholt som vores nye servicepartner. Vi satser på fortsat at sælge mange maskiner i Grønland, og derfor er det vigtigt, at vi kan garantere en serviceorganisation, der fungerer fuldt ud. Det overlader vi trygt til Stiholt at få til at fungere”, siger Claus Bjerregaard.

Det er distriktschef Freddy Lange Nielsen, der fortsat tager sig af salget af lifte og Manitou-maskiner i Grønland. Jesper Nørgaard hos Nordjysk Entreprenør Materiel - NEM - sælger Komatsu, som er Scantrucks andet helt store importmærke. NEM bruger i øvrigt også Stiholt en del, når der skal repareres Komatsu i Grønland.


Billedtekst: Stiholts mandskabet og værksted i Nuuk er klar til at sikre et højt serviceniveau for Manitou-maskiner og lifte i Grønland.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

reklame