Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

E-magasin

Nyhedsbreve

Maskinbasen login

PARTNERS login

Ny saxlift fra Manitou gør en forskel for elinstallationsvirksomhed

23. okt. 2024 | Indrykket af Scantruck A/S

Manitou har sendt en ny saxlift på gaden, og elinstallationsvirksomheden Wiese A/S er begejstrede

Del artiklen:

Manitou har sendt en ny saxlift på gaden, og elinstallationsvirksomheden Wiese A/S har som en af de første erhvervet sig den nye maskine, der gør arbejdssituationer for elektrikerne nemmere.

Manitous helt nye saxlift SE0808 har allerede været en god investering for elinstallationsvirksomheden Wiese A/S i Ringkøbing. Nickolaj Fjordside, som er en af de fire medejere, blev præsenteret for andre mærker, men uden tøven faldt valget på Manitou.

“Det er et kvalitetsmærke, og jeg var slet ikke i tvivl om, at det var lige præcis den, vi skulle have,” siger han.

Wiese har gennem næsten 100 år serviceret både private og erhvervskunder, primært indenfor industri, landbrug og det kommunale. En af de mange fordele ved Manitou saxliften er, at den nemt kan komme ind ad en almindelig døråbning, og så kan den sagtens blive læsset efter en almindelig varevogn, som gør, at installatørerne snildt kan have den med ud til kunderne.

“Vi bruger den til en lang række forskellige og alsidige opgaver. Den har som en af de få saxlifte en godkendelse til, at man må bruge den udenfor, og det er vigtigt for os, at sikkerheden er i orden. Ved at have investeret i maskinen, slipper vi for at leje en saxlift, og vi kan derfor hurtigt rykke ud til kunderne, og derudover behøver vi heller ikke kravle rundt på stiger, når vi skal op i højden,” siger Nickolaj Fjordside.


Fordel for kunder og Wiese

Da først saxliften var bestilt, så Wiese i særdeleshed frem til at modtage den.

“Vi glædede os virkelig meget til at få den leveret i foråret. Vi havde et stort projekt hos en kunde, hvor vi skulle udskifte en masse lamper hen over sommeren, så den kom i brug med det samme. Det var en kæmpe fordel for både os og kunden – ikke kun i forhold til tidsbesparelse og lethed, men også med henblik på det økonomiske aspekt,” fortæller Nickolaj Fjordside, som er meget begejstret for, at Scantrucks teknikere altid er til at få fat i, og at de lynhurtigt kan rykke ud, hvis udfordringer skulle opstå.

Der er da heller ingen tvivl om, at Scantruck står hundrede procent inde for Manitous nye saxlift, som er en ud af en serie på tre i forskellige højder nemlig i otte, 10 og 12 meter.

“Vi forventer os rigtig meget af den her saxlift. Den er helt ny på markedet, og den er rigtig god til mange forskellige typer af opgaver. Den er lavet på Manitous egen fabrik, hvilket er et stort plus, den har en god gensalgsværdi, og så har den som noget ret unikt tre års garanti,” fortæller lift-ekspert og salgskonsulent hos Scantruck, Flemming Jakobsen.


FAKTA:

Wiese A/S har eksisteret siden 1927

Virksomheden blev grundlagt af Carl Wiese og har i dag fire medejere

I alt har Wiese 21 ansatte: Tre elinstallatører, 11 elektrikersvende, lærlinge samt kontor- og lagerpersonale

Manitou saxlift SE0808 har en arbejdshøjde på 7,8 meter og en platformshøjde på 5,8 meter

Kapaciteten er på 230 kilo

Batteriet er et 185 Ah/24 V

Saxliften på otte meter er fra foråret, den på 10 meter er lige kommet på gaden, mens den på 12 meter formentlig kommer enten senere på året eller i begyndelsen af 2025

 

Læs mere om Manitou SE0808 her


Billedtekst 1: Nickolaj Fjordside er begejstret for den nye Manitou saxlift SE0808, blandt andet fordi den har en god udskudslængde.

Billedtekst 2: Den nye Manitou saxlift SE0808 fylder ikke meget, og den er nem at have spændt efter en varevogn.

Billedtekst 3: Wiese A/S kan nemt, sikkert og stabilt komme op i højden med Manitous nye saxlift, når elektrikerne for eksempel skal skifte lamper.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

reklame