H.P. Entreprenørmaskiner søger entreprenørmaskinmekaniker elever
27. nov. | Indrykket af H.P. Entreprenørmaskiner A/S
Drømmer du stort? Er du vild med store entreprenørmaskiner som os?
Drømmer du om en uddannelse, hvor du får mulighed for at arbejde med klargøring, vedligeholdelse og reparation af store entreprenørmaskiner som Hitachi gravemaskiner og læssere, Sandvik knusere samt Bell dumpere? Har du mod på en alsidig og udfordrende hverdag i selskab med gode kolleger? Så kan vi tilbyde dig en spændende elevplads i enten Bjæverskov eller Horsens. Som elev hos H.P. Entreprenørmaskiner A/S bliver du en del af Semler Gruppen A/S.
H.P. Entreprenørmaskiner A/S er importør og distributør af Hitachi Construction Machinery, Sandvik Mining and Rock Technology og Bell Equipment. Hos os er der fokus på din faglige udvikling. Du får en indsigt i at betjene, klargøre, reparere og vedligeholde forskellige entreprenørmaskiner – store som små. Den ene dag klargør du en 50 tons gravemaskine og dagen efter foretager du et servicetjek på en lille minigraver.
Som elev hos os får du:
- En god arbejdsplads, samt et godt arbejdsmiljø – med engagerede kollegaer og spændende udfordringer
- Personlig og faglig læring og udvikling
- En blanding af teori og praksis
Vi forventer, at du:
- Har en stor interesse i maskiner
- Er nysgerrig, engageret og fleksibel
- Kan stå tidlig op og er mødestabil
- Påtænker at begynde på studieretningen og/eller er i gang og klar til praktik
Er du interesseret i at høre mere om en elevplads hos os, så kontakt:
Bjæverskov - Mikael Jørgensen på tlf. 56 86 99 24 eller skriv en mail til mj@hpe-as.dk
Horsens - Lars Filt på tlf. 76 82 20 20 eller skriv en mail til lf@hpe-as.dk
Du søger stillingen ved at sende en motiveret ansøgning og folkeskolens afgangsbevis samt optagelsesbrev fra uddannelsesstedet til lf@hpe-as.dk
Ansættelse: Opstart og tiltrædelse hurtigst muligt– vi indkalder til samtale og ansætter løbende.
Virksomheden blev grundlagt i 1981 og beskæftiger i dag 60 medarbejdere, fordelt på vores 3 afdelinger i hhv. Horsens, Bjæverskov og Nuuk.