
Stenbideren der blev en død sild!
23. dec. 2024 | Indrykket af Aksel Benzin A/S
Vidste du, at vi engang har solgt tyskimporterede stenbidere?
Nej, vel? Det var også et forretningseventyr, der gik lidt i fisk ...
Vi skal mere end 20 år tilbage i tiden – til starten af 00’erne – hvor vores tyske Powerscreen-kollega Christoffell Rüdiger har fået en god idé!
Christoffell er begyndt at producere nogle elektriske mini-knusere, som er perfekte til knusning i områder, hvor pladsen er knap – fx bymiljøer.
Den kan da blive et hit herhjemme, tænker Claus og Aksel Benzin og hopper ud på det dybe vand. Men der er ét problem: Mini-knuseren hedder CitySkid, og det dur jo ikke på det danske marked.
Anlægget ”bider” i sten, så det nye navn ligger lige til højrebenet. Nu er ”Stenbideren” fra Aksel Benzin A/S klar til at tage Danmark med storm!
Desværre viser det sig hurtigt at være en død sild. Stenbideren får aldrig rigtigt krogen i kunderne, og vi er til sidst nødt til at slippe den løs igen.
Se billeder og få flere historier fra 00’erne i vores nye jubilæumsbog