Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

E-magasin

Nyhedsbreve

Forhandler login

PARTNERS login

Liebherr viser fremtiden på 14.000 kvadratmeter stand

29. jan. | Indrykket af Johs. Møllers Maskiner A/S

Maskingiganten lægger an til Bauma 2025 på et område så stort som 20 danske parcelhusgrunde

Del artiklen:

Ingen af de forventede omkring en halv million besøgende behøver være i tvivl, når portene slås op for Bauma 2025 i München: Maskingiganten Liebherr vil være størst på verdens største entreprenørmesse. Igen-igen. 

Liebherr har booket en kæmpestand på ikke mindre end 14.000 kvadratmeter. Det svarer til 20 danske parcelhusgrunde. Og der bygges da også på Liebherr-arealerne på Bauma. Når messen åbner mandag den 7. april, er opbygningen af Liebherr-standen fuldført. Det har så taget et halvt års tid.

”Der har allerede været masser af aktivitet på de i alt fem stande, som Liebherr har på Bauma. En af dem består så i virkeligheden af fire kæmpestande side om side og udgør det store udendørs-område med alle de store maskiner. Inden døre i nogle af de mange messehaller har Liebherr specialområder med blandt andet dele, tilbehør og redskaber til maskinerne. En helt speciel stand inde i det store kongrescenter vil give besøgende et indblik i, hvordan det er at arbejde for Liebherr”, fortæller direktør Leif Rudebeck Petersen. Han er chef for den danske Liebherr-importør, Johs.Møllers Maskiner A/S.

Brandvarme nyheder
Der bliver spot på maskiner til jordflytning, materialehåndtering, mobil- og larvebåndskraner, tårnkraner, maskiner til dybdefundering, betonteknologi samt komponenter. Alt sammen under Liebherrs slogan for Bauma 2025, ”Hånd om fremtiden”. Koncernen vil rigge flere end 70 enkeltudstillinger til med fokus på fremtidens produkter til entreprenørbranchen.

”Her godt et par måneder før det går løs ved vi, at Liebherr naturligvis også denne gang benytter Bauma til premierer på en række brandvarme nyheder. En del af dem forbliver hemmelige, indtil messens gæster står foran dem i München. Men vi ved blandt andet, at vi kommer til at opleve en verdenspremiere på en ny Generation 6 af teleskoplæsseren T38-7s, som vil sætte nye standarder i segmentet op til 4,2 tons. Liebherr markerer samtidig sit indtog i 8 meter-klassen med den nye T48-8s”, fortæller Leif Rudebeck Petersen.

Liebherr lægger også op til markante nyheder hos gravemaskinerne både på bælter og hjul, hos materialehåndteringsmaskinerne, og for både mobil- og bæltekranerne.

Energilagring og brint
”Ingen entreprenørmesse uden kraftigt fokus på andre energiformer, og Liebherr er naturligvis med helt fremme i udviklingen af nye muligheder. Hos Liebherr bliver der mulighed for blandt andet at se en ny version af Liduro Power Port, som er et mobilt energilagringssystem. Med prototypen på det stationære energilagringssystem LPO 600 vises mulighederne for en lokal nul-emissions energiforsyning til byggepladser i kombination med elektriske maskiner”, forklarer direktør Leif Rudebeck Petersen hos Johs. Møllers Maskiner A/S.

Som et højdepunkt fra brintteknologien præsenteres den første prototype af Liebherrs store hjullæsser med brintmotor. Omfattende undersøgelser viser, at brint et er særdeles velegnet kulstofneutralt alternativ til at drive store køretøjer, der er vanskelige at drive med elektricitet.  

Mange danske besøg
“Bauma 2025 ser ganske fantastisk ud på forhånd. Som dansk importør kommer vi altid hjem med stort udbytte af udstillingen, hvor vi hver gang har besøg af rigtige mange danske fagfolk på den kæmpestore Liebherr-stand. Sådan bliver det helt sikkert også fra den 7. til den 13. april, forudser Leif Rudebeck Petersen.

Der vil fast være otte danske medarbejdere fra Johs. Møllers Maskiner på messen. Hertil kommer hele korpset af sælgere, som kommer til München på skift gennem hele ugen, oplyser direktøren.

Billedtekster:

1.

Ny Generation 6 af teleskoplæsseren T38-7s – præsenteres på Liebherrs stand på Bauma.

2.

Leif Rudebeck Petersen, direktør for den danske Libherr-importør og -forhandler, Johs. Møllers Maskiner A/S, har store forventninger til Bauma 2025.

3.

Liebherr har en speciel vane, når det kommer til Bauma: Altid de største maskiner på den største stand.  




OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

reklame