Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

E-magasin

Nyhedsbreve

Forhandler login

PARTNERS login

Gode oversigtsforhold og sikkerhed i en rask vending

30. jan. | Indrykket af Stemas A/S

Entreprenørfirmaet Holbøll A/S fulgte politikken med høj sikkerhed med nye Wacker Neuson-dumpere hvor føreren kører fremad – også når han bakker

Del artiklen:

Sikkerheden optimeres, når maskinføreren ikke skal bakke rundt med op til ni tons jord på ladet og orientere sig med et kik i spejlet, eller ved at dreje nakken halvt afled. Og det passer perfekt med en af de vigtigste firmapolitikker hos entreprenørfirmaet Holbøll A/S. ”Ingen medarbejdere må komme til skade eller blive udsat for unødige risici på arbejdspladsen. Derfor arbejder Holbøll altid målrettet på, at antallet af arbejdsulykker og nær ved ulykker forbliver minimale”, står det nedskrevet i virksomhedens hensigtserklæring. 

Derfor var det lige efter bogen, da teknisk direktør Hans Henrik Olsen satte sig overfor salgskonsulent Jens Andersen hos maskinfirmaet Stemas A/S og signerede en aftale om to nye Wacker Neuson-dumpere. 


180 grader rundt

”Vi ønskede at prøve noget andet, end det, vi var vant til. Og det kom til at spille afgørende ind, at vores to nye Wacker Neuson DV90-2 hjuldumpere kan vende førerplatformen 180 grader og sikre maskinføreren uindskrænket synsfelt. Det optimerer sikkerheden betragteligt, når hele betjenings- og sædekonsollen kan dreje 180 grader, så føreren kører fremad – også når han kører den modsatte vej”, siger Hans Henrik Olsen.

Wacker Neuson har døbt systemet til dumperne Dual View, og hos Holbøll kommer det fuldt til sin ret, når de to nye dumpere deltager i projekter med bykloakker. Dem har firmaet mange af.

”Samtidig har dumperne en stor motor, der med hele 136 hk virkelig kan trække noget. Vi valgte også at få Stemas til at montere centralsmøring på maskinerne. Det hjælper godt til at sikre optimale pasning af dumperne”, forklarer Holbølls tekniske direktør.


Sikret mod tilbageløb

”På standard-listen står blandt andet ”Hill-hold”-funktion, som til enhver tid sikrer, at maskinen holder stille, til føreren speeder op igen. Det sikrer effektivt mod tilbageløb. Ind- og udstigningen gøres nem ved, at DW90-2 har sammenklappeligt armlæn på begge sider. Det er også sikkerhedsaspekter, der matcher Holbølls høje standard”, siger Stemas-salgskonsulent Jens Andersen.

Der er i øvrigt også mulighed for at tilvælge radarsystemet Active Sense Control, som advarer maskinføreren om objekter, der nærmer sig maskinen. Hvis det er nødvendigt, decelererer systemet maskinen i rette tid og standser den i givet fald. Active Sense Control scanner dumperens omgivelser i realtid og griber så ind, hvis der opstår en situation. 


Positive meldinger

Salgskonsulent Jens Andersen hos Stemas A/S har fået positiv tilbagemelding på en række forskellige features på Wacker Neuson DW90-2. Ikke mindst roser maskinførerne udsynet og lysindfaldet i kabinen, da lad og andet udstyr ikke spærrer udsynet. Sædekonsollen får også mange pluspoint, netop fordi muligheden for at dreje op til 180 grader sikrer optimalt udsyn også bagud, tillige med at et bakkamera tænder.

”Det er også blevet bemærket, at ladet kan køres tilbage fra alle stillinger og selv låser. Det samme gælder muligheden for at overvåge og betjene motoren, uden at man skal kravle rundt på dumperen. Via små ruder kan man se, om der skal fyldes på af forskellige væsker. Dumperens ruder kan åbnes i begge retninger, og en dør kan åbnes og låses fast. Og så giver radioen med bluetooth mulighed for nemt at tage telefonen, også når der arbejdes”, siger Jens Andersen. 

De to nye DW90-2 er ikke de første Wacker Neuson i Holbølls maskinflåde. Her kører i forvejen tre Wacker Neuson af den lidt mindre seks tons-model DW60, så Næstved-entreprenøren nu har en hel håndfuld dumpere fra den tyske maskingigant. Begge de nye ni-tons maskiner debuterede hos Holbøll på et stort kloakprojekt i Ringsted. Efterfølgende gør de gode oversigtsforhold for maskinførerne, at entreprenørfirmaet lader dem fortsætte til projekter med bykloakker. 

   


Billedtekster:


1.

Holbølls maskinchef Mikkel Hove-Christensen (til højre) og salgskonsulent Jens Andersen fra Stemas giver hånd på to gange Wacker Neuson DW90-2 til det sjællandske entreprenørfirma.


2.

Maskintransporten med to nye Wacker Neuson-hjuldumpere klar til at sætte kursen fra Stemas’ sjællandske afdeling i Havdrup mod Holbøll i Næstved.


Kataloger m.v.

OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

reklame