
Troede du, vi kun byggede kontorer, domiciler og lagerhaller?
4. jun. | Indrykket af Midtjysk Albyg A/S
Så kan du godt tro om igen
Vi bygger nemlig meget andet end blot firkantede kvadratmeter til skriveborde og pallepladser.
Det nyeste projekt i rækken beviser netop dét.
Vi har nemlig fået fornøjelsen af at opføre en ny hal til ASP Event i Herning. Lars Green fra ASP Event var lige forbi Farvervej i Aulum hos Holger Kudahl, Midtjysk Albyg og underskrive kontrakten. Hallen bliver på 465 m² og indeholder faciliteter til bl.a. at spille padel og afholde teambuilding aktiviteter.
ASP Event holder til på Baggeskærsvej 6 i Herning, hvor byggeriet også opføres. Udover at afholde teambuilding og andre events, står ASP Event også for at afholde SuperCross & Motorshow i Herning.
Vi takker for ordren, og glæder os til at komme i gang i Herning.
_______________________________
Skal vi hjælpe dig i gang?
Vi har mange års erfaring i at opføre alle typer sportshaller. Vi stiller med et stærkt team af dedikerede medarbejdere og hjælper dig med dit byggeprojekt - fra start til slut.
Gennem hele byggeprocessen sørger vi for at have øjnene på bolden, så du kan have fuldstændig ro i maven.
Vi har dybdegående kendskab til lokalplaner og ved, hvordan man effektivt samarbejder med kommunale instanser, foreninger og andre relevante aktører til at få bygget nye fritids- og sportshaller.