Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

E-magasin

Nyhedsbreve

Maskinbasen login

PARTNERS login

Video: Denne maskine kan lave fremtidens motorveje slankere og stærkere

15. nov. | Indrykket af Dansk Anlægsteknik

Byggemodning eller motorvej? Hvorfor Martin og fræseren er hurtigst

Del artiklen:

Når Martin Femhøj smækker tænderne i jorden, er det med en intention om at sætte et mærkbart aftryk.

 

- Jeg kan godt lide, at man ligesom kan se, at der sker noget, når man har været der – når man bygger vejene op fra bunden af, siger han.

 

Martin er ansvarlig for fræsningen hos Dansk Anlægsteknik. Tænderne sidder på et hvidt monster af en maskine, der fræser brændt kalk ind i den plastiske lerjord og danner det nederste lag af en vejkasse. Den stabiliserede underbund skal sørge for, at vejen kan modstå deformationer fra tunge lastbiler og frostskader forårsaget af iskrystaller, der udvider sig.

 

Kalkstabilisering gør lerjorden tørrere, mindre plastisk og mere stabil at arbejde med. Det skaber nogle hårdføre vejkasser, der kan modstå mere belastning på tyndere lag og reducere behovet for dyre råstoffer i bundsikringen.

 

Tyndere veje er også en ambition hos Vejdirektoratet.

Ifølge Finn Thøgersen, der er chefkonsulent hos Vejdirektoratet, har de planer om at justere tykkelsen på motorvejene fremover, og her spiller råstofmanglen en stor rolle.

 

- Mange af vores projektledere kommer løbende til os og siger ’uha’, kan vi ikke lige spare lidt, fordi priserne er blevet regnet for nogle år siden, hvor tingene ikke var så dyre, sagde han til et foredrag om råstofmangel hos IDA i København i september 2025.

 

Og et sted, hvor de urolige projektledere netop kan spare, er ved at reducere behovet for råstofferne med kalkstabilisering. Man skal heller ikke underkende, at med kalkstabilisering er lerjorden ikke jordaffald, men en ressource, der kan genanvendes på stedet og bidrage til en mere robust vej.

 

- Det er jo effektivt på den måde, at du ikke skal bortkøre jorden og køre en masse sand til, men kan bruge de materialer, du har på stedet, fortæller Martin Femhøj.

 

Fra førerhuset i traktoren holder han skarpt øje med om hele processen kører snorlige. Fræseren kan lave en solid bund til 4000 kvadratmeter vej om dagen. Det er den absolut hurtigste metode til at skabe en solid bund til byggeriet og ifølge Martin, er det meget enkelt hvorfor.

 

- Det er det billigste og hurtigste, fordi det ikke kræver så meget at komme ud og komme i gang, og fordi du kommer over et større areal hurtigere, konstaterer han.

Traktoren og maskinen med de store tænder kan dog ikke tage hele æren for hastigheden. Martin er en traktorfører, der kan lide, når tingene er i bevægelse.

- Jeg kan godt lide at køre med fræseren. Jeg kan passe mig selv og bestemme lidt, hvordan og hvorledes det skal foregå, og så kommer du jo rundt.

 

Læs mere om vores projekter på: 

kalkstabil.dk |LinkedIn



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

reklame