Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

E-magasin

Nyhedsbreve

Maskinbasen login

PARTNERS login

Liebherr-kraftkarl erstatter to maskiner hos Heidelberg

13. jan. | Indrykket af Johs. Møllers Maskiner A/S

To kraner erstattet af en ny Liebherr-maskine

Del artiklen:

To ældre kraner røg ud hos Heidelberg Materials Precast Denmark – nu leverer en ny Liebherr LH 80 Industry den nødvendige råstyrke i hverdagen i Tinglev

Det kræver råstyrke og masser af kræfter, når der skal håndteres betydelige mængder betonelementer og lastes adskillige lastbillæs i løbet af året. Det var da også mere, end to kraner havde det godt med hos Heidelberg Materials Precast Denmark ved Tinglev en halv snes kilometer nord for den dansk-tyske grænse i Sønderjylland. 

Her er specialet produktion af betonelementer til byggerier. Vægelementer, huldækelementer, søjleelementer og industrielementer. Der produceres også sandwichelementer med isolering i store mængder.

”Vi har seks produktionshaller, hvor der laves vægelementer og en hal til finish. Og vi kan godt tumle de store størrelser. Den længste hal til dækelementer er 250 meter – en kvart kilometer”, fortæller logistikkoordinator Hans Bertelsen hos Heidelberg Materials Precast Denmark.

I ”gamle dage” hed virksomheden Tinglev Elementfabrik. Det blev senere til Contiga, og for et par år siden kom navneforandringen til Heidelberg Materials Precast Denmark som dansk datterselskab af den internationale byggematerialevirksomhed Heidelberg Materials.  

Behov for mere kapacitet

Da Hans Bertelsen fik en seriøs maskinsnak med salgschef Birger Hjelm hos Johs. Møllers Maskiner A/S, som er dansk importør og forhandler af Liebherr, betød det en reducering i antallet af maskiner på fabrikken i Tinglev. 

”Tidligere havde vi en mindre kran, men den kunne ikke løse opgaven med de mange tunge elementer alene. Vi havde simpelthen behov for mere løftekapacitet. Da vi fik flere sandwichelementer op til 20 tons, måtte vi så bruge dobbelt-løft med to kraner. Vores nye Liebherr-kran giver os en kapacitet op til omkring 30 tons, og det betyder, at den faktisk har afløst to andre kraner”, siger Hans Bertelsen.

”Liebherr LH 80 Industry er en kombineret industri- og havnemaskine med en rækkevidde på 21 meter. Med kombinationen af funktioner for både industri og havne har Liebherr taget de gode ting fra begge segmenter. Samtidig har vores værksted været i gang med praktiske løsninger for Heidelberg. Der er også lavet en anden stige til at komme op i førerhuset, da kranen ellers var for bred. Samtidig har vi lavet stigeholdere til de andre stiger, der bruges hele tiden, så folkene har nem adgang til dem”, forklarer Birger Hjelm. 

Blomsterkasser uden pelargonier

Den nye kran er også blevet udstyret med det, som salgschefen kalder ”blomsterkasser”. Absolut ikke standard til en industrikran på omkring 75 tons. Men ”blomsterkasserne” er nu ikke beregnet til pelargonier og stedmoderblomster. De sidder både for og bag på maskinen og giver plads til mindre materiel af mange slags.

Liebherr LH 80 Industry har 313 heste i maskinrummet og vejer 75 tons. Maskinen er udstyret med det patenterede Liebherr ERC System. Et energigenvindingssystem, der giver maskinen et boost på ydeevnen og samtidig sørger for at spare brændstof. Det sikrer en betydeligt højere ydelse til materialehåndteringen og forbedret maskinøkonomi.  


Billedtekster:

1.
Element efter element håndteres rundt på Heidelberg Materials Precast Denmarks store areal ved Tinglev. Op til omkring 10.000 kvadratmeter om ugen.

2.
Tunge betonelementer læsses og køres ud fra fabrikken ved Tinglev. Det bliver til 7-8.000 lastbillæs i løbet af et år.

3.
Der er gang i stigerne, når de mange betonelementer skal sikres og manøvreres af den store Liebherr-maskine.

4.
Det er maskinfører Dieter Petersen, der har udsigten fra den hævbare kabine på LH 80 Industry.



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

reklame