Dansk Anlægsteknik: Tre grunde hvorfor marts er en kalkstabiliseringsmåned
11. mar. | Indrykket af Dansk Anlægsteknik
Det er vådt, det billigt og det er hurtigt
Hvad griner Carsten af?
Udover solskinnet og hans egne ellers udmærkede fortælleevner, er det fordi sneen er smeltet.
Det betyder nemlig, at vi har travlt i Dansk Anlægsteknik. Hvorfor?
Tre grunde:
1. Jorden er våd, og det gør jorden tung at arbejde med og fremkommeligheden svær på byggepladserne. Både pga. risikoen for at sidde fast i mudderet og den øgede trafik fra jord- og råstoftransporter
2. Det er billigt. Kalkstabilisering koster kun ca. en tredjedel af, hvad det koster at køre jorden væk og erstatte den med råstoffer som grus og sand. Samtidig bliver stakken af papirarbejde også lettere, fordi jorden bliver genbrugt på stedet.
3. Det er den hurtigste løsning. Det tager timer til få dage for os at gøre arbejdet færdigt. Vi fylder ikke så meget, og byggepladsen kan hurtigt komme i gang igen med driften.


