Via Appia, det romerske vejsystem, bærer stadig biltrafikken i Rom

— 2.338 år efter den blev bygget.

En af hemmelighederne bag dens holdbarhed er en teknik, der længe er gået i glemmebogen: kalkstabilisering. Den kan vise sig at være løsningen til både tyndere og mere robuste veje i et mere volatilt dansk klima.

Et godt sammenligningsgrundlag er Schweiz. Med op til 220 regndage om året, højt grundvandsspejl og voldsomme fryse-tø-cyklusser er landet et af Europas mest krævende steder at bygge holdbare veje — og ifølge en rapport fra Vejdirektoratet har Schweiz brugt kalkstabilisering til understøttelse af vejnettet siden 1963. Erfaringerne er mere relevante end nogensinde for Danmark, hvor klimaforandringer bringer mere nedbør, højere grundvandsspejl og hyppigere fryse-tø-cyklusser med sig. Vejdirektoratet arbejder derfor henimod at sætte kravene til vejtykkelsen ned i kombination med bæredygtige alternativer som kalkstabilisering.

Sugerørseffekten laver sprækkerne

Det virker umiddelbart ikke intuitivt, at en smule frost kan få en robust asfaltvej til at ligne efterladenskaberne af et jordskælv. Sprækkerne dannes ved at frosten siver ned i jorden og får vandaflejringer til at fryse og udvide sig — de såkaldte islinser. De vokser ved at tiltrække grundvand nedefra gennem kapillærstigning, en effekt lidt som når væske kryber op ad et sugerør af sig selv. Et højere grundvandsspejl fører derfor til større islinser og derigennem flere og større sprækker.

Kalkstabilisering forebygger denne proces ved at fungere som et vandresistent lag mellem grundvand og asfalt. Kalken binder sig til leret gennem en kemisk proces lig cement og danner et robust lag, der er svært for vand at gennemtrænge. Vejdirektoratets egne beregninger viser at vedligeholdelsen af en motorvej bliver markant billigere i et 100-års scenarie, og at overfladelaget holder to år længere per udskiftning (ca. hvert 15.-20. år).

Kalkstabilisering er blevet bedre

Kritikere har peget på at kalkstabilisering kan have udfordringer i nogle situationer. Høje kalkdoseringer gør jorden siltagtig, og ligesom cementbeton kan en stor porevolumen føre til lavere trykstyrke ved frost. Dansk Anlægsteknik har patent på en teknologi, der adresserer netop disse problemer. Et grundigt blandingssystem reducerer kalkforbruget til ofte under én procent — mod konventionelle metoders fire til ti procent — hvilket gør jorden mindre siltagtig, reducerer porevolumen og fremskynder den kemiske hærdningsproces.

"Ved at sikre en optimal blanding i en lukket proces fås et langt mere homogent produkt, bedre udnyttelse af kalkens egenskaber — og derved også en reduceret udledning af CO2," fortæller direktør for Dansk Anlægsteknik Carsten Johansen.

Tidligere analyser har vist en beskeden klimagevinst ved kalkstabilisering, fordi produktionen af brændt kalk selv udleder CO2. Med markant reduceret kalkforbrug ændrer det regnestykke sig betydeligt.

På trods af 2.338 vintre holder de romerske vejkasser sig overraskende godt. Med en god undergrund er der ingen grund til at danske veje ikke kan gøre det samme — uanset klimaets luner.

Læs mere om vores projekter på: kalkstabil.dk | LinkedIn