Det lyder som en vittighed, men ørkenstater som Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater er faktisk storimportører af sand. Til deres gigantiske bygge- og anlægsprojekter henter de det helt fra Australien.

Forklaringen er, at alt sand ikke er skabt lige. Ørkenens sandkorn bliver over tid blæst runde og glatte af vinden, hvilket gør dem uegnede til cement og konstruktion. Brugbart byggesand skal være eroderet af vand, så kornene har skarpe kanter, der binder sig bedre sammen. Havsand falder fra på grund af saltindholdet, der er dårligt for cement, og det efterlader flod- og udgravningssand som den primære ressource, og den er der i stigende grad mangel på globalt.

Det er her kalkstabilisering kommer ind i billedet. Ved at tilsætte brændt kalk til lerjord opstår en kemisk reaktion, der giver materialet en kompressiv styrke, der kan erstatte eller supplere traditionelle gruslag i vejkasser og fundamenter. Jorden på byggepladsen bliver en ressource i stedet for affald.

Dog må oliesheikerne i og omkring Saudi-Arabien blive ved med at importere sand  udefra. I store dele af Mellemøsten er jordens høje sulfatindhold og den ekstreme tørke en begrænsende faktor. Men i det danske klima, med vores lerholdige undergrund, er betingelserne særdeles gunstige, og metoden har vist sig holdbar i kolde og våde klimaer siden 1970'erne.