Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

E-magasin

Nyhedsbreve

Maskinbasen login

PARTNERS login

Nem og handy minilæser med strøm på

22. apr. | Indrykket af Brøns Construction

I halvandet år har en elektrisk JCB 403E løst opgaver hos Chr. Johannsen. Den er nem og handy – og en god oplevelse, når det handler om arbejdsmiljø

Del artiklen:

Hos firmaet Chr. Johannsen A/S, der med 70 ansatte hører til de større murer- og entreprenørvirksomheder i Sønderjylland, har en elektrisk JCB minilæsser siden efteråret 2024 været en aktiv del af maskinparken.

”Den kører altid, og der er stort set ingen service på den”, fortæller kloakmester hos Chr. Johannsen A/S, John Hvenegaard Jepsen.

Den elektriske minilæsser bliver især brugt som pladsmaskine, blandt andet ved belægningsopgaver, hvor den er yderst effektiv, når der skal flyttes materialer og sjakket serviceres. Den har yderligere den fordel, at den er støjsvag og ikke har nogen form for emission. Belægningsopgaver foregår ofte i bymiljøer, hvor der både er forventninger og krav til miljøeffekten, når maskinerne er i brug.

”Maskinen har en stor signalværdi for os. Vi oplever som alle andre, at der i stigende stilles krav til effekten på både det omgivende miljø og arbejdsmiljøet, når vi skal afgive bud. Det gælder ikke mindst ved offentlige udbud, men også de private firmaer kommer med på den bølge. Men vi har også stadigvæk mange opgaver, hvor det ikke fylder så meget”, fortæller John Hvenegaard Jepsen.

Tror mest på de mindre maskiner

Når vi taler eldrift, tror John Hvenegaard Jepsen mest på de lidt mindre maskiner, sådan som brugsmønster og arbejdsopgaver ser ud i dag.

”Den eldrevne minilæsser er ideel som pladsmaskine, hvor den skal sørge for logistikken på pladsen. Skal vi ud at grave render og ud til fundamenter, vil jeg nok stadig foretrække en anden løsning, for så kan vi ikke komme igennem en fuld arbejdsdag på en opladning. Det kan vi nemt ved de mere vekslende opgaver”, siger han.

Arbejdsmiljøet vinder, når valget falder på en eldrevet maskine, og det gør brugerkomforten også.

”Den eldrevne minilæssers komfort er mindst lige så god som på den dieseldrevne udgaver, ja samlet set i virkeligheden noget bedre, så det er populær maskine hos vores ansatte”, slutter John Hvenegaard Jepsen, Chr. Johannsen A/S.


Kataloger m.v.

OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

reklame