Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

E-magasin

Nyhedsbreve

Maskinbasen login

PARTNERS login

Fornem designpris til Liebherr-hjulgravere

15. jul. | Indrykket af Johs. Møllers Maskiner A/S

Gravemaskine-brødrene A 909 Compact og A 911 Compact har begge fået den internationale Red Dot-pris for fremragende produktdesign

Del artiklen:

En hjulgravemaskine ser ikke bare ud som en – hjulgravemaskine. Der er markante elementer af design på højeste niveau med, når det er allerbedst. Det véd konstruktørerne og designerne hos Liebherr en masse om. De har høstet 2026-udgaven af den internationale designpris Red Dot Design Award, hvilket naturligvis skaber glæde hos den danske importør og forhandler, Johs. Møllers Maskiner A/S.

Begge nye hjulgravere har fået prædikatet ”Best of the Best 2026”. Toppen af poppen og simpelthen den højeste udmærkelse i den prestigefyldte internationale designkonkurrence. Red Dot Design Award er siden 1955 blevet tildelt produkter, der udmærker sig ved en særlig høj designkvalitet.

De to nye maskiner blev præsenteret for offentligheden for første gang sidste år og har udvidet Liebherrs produktsortiment inden for hjulgravemaskiner i klassen for ni og elleve tons. Deres høje ydeevne og brugerorienterede design har været med til at sætte nye standarder i segmentet for kompakte hjulgravere og har samtidig fået Red Dot-dommerpanelet til at spærre øjnene op. 

Passer harmonisk
A 909 Compact og A 911 Compact er kompakte, men kraftfulde allround-maskiner til krævende opgaver inden for byggeri og anlæg. Modellerne i klasserne på ni og elleve ton er udviklet helt fra bunden og imponerer med topmoderne teknologi, høj effektivitet og førsteklasses udførelse. 

Red Dot-dommerne bemærkede sig, at de to modeller med deres attraktive produktdesign passer harmonisk ind i Liebherrs eksisterende produktportefølje og understreger virksomhedens høje standarder for kvalitet, kontinuitet og innovation. ”Alle komponenter, lige fra det komfortable førerhus og det nye betjeningssystem INTUSI (Intuitive User Interface) til det visuelt optimerede ydre, er konsekvent designet med fokus på funktionalitet og værdi for brugeren”, hedder det blandt andet.

Største kabineinteriør
Takket være deres kompakte mål, kraftige hydraulik og præcise styring tilbyder de nye hjulgravere maksimal manøvredygtighed og fleksibilitet, selv på meget begrænset plads. På trods af det kompakte design har begge modeller det største kabineinteriør i deres klasse. En rummelig indstigning og et optimeret udsyn hele vejen rundt øger komforten, ergonomien og sikkerheden.

”Det intuitive og brugertilpasningsvenlige betjeningssystem INTUSI suppleres af nyudviklede joysticks med innovative funktioner. Begge maskiner er nemme at transportere, hurtige at klargøre og dermed ideelle til opgaver på skiftende lokationer. Med fokus på brugervenlighed, sikkerhed og holdbarhed sætter Liebherr nye standarder inden for segmentet for kompakte hjulgravere”, konkluderer Red Dot-dommerpanelets designspecialister.


Billedtekster:


1.

”Best of the Best” i den internationale Red Dot-dyst om bedst design I 2026. De kompakte Liebherr-brødre A 909 Compact og A 911 Compact.


2.

Klassens største kabineinteriør og optimalt udsyn for maskinføreren talte tungt hos designdommerne.


3.

Betjeningssystemet INTUSI muliggør intuitiv og tilpasningsdygtig styring, der suppleres af et nyudviklet joystick med innovative funktioner.



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

reklame