Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

E-magasin

Nyhedsbreve

Maskinbasen login

PARTNERS login

Behov for ekstra kræfter til håndtering af asfalt

7. aug. | Indrykket af Scantruck A/S.

MIS A/S sprang en klasse op da der skulle købes ny Komatsu-gravemaskine

Del artiklen:

Det er grej med store overarme, der sendes i felten, når MIS Recycling A/S som Danmarks største knuseentreprenører sender gravemaskinerne på job rundt om i landet. Når der skal håndteres asfalt i store mængder til fodring af de velvoksne knusere, skal der ofte lidt ekstra til. Derfor afveg virksomheden fra sin firmastandard med 30 tons gravemaskiner og sprang en klasse op til 38-tonsere, da driftsdirektør Henrik Hvid senest gik på indkøb hos Komatsu-importøren Scantruck A/S.

Det blev til en aftale med key account manager Poul Erik Nielsen om levering af en Komatsu PC360LC-11.

”Når gammel asfalt har ligget i bunker et stykke tid, brænder det ofte sammen og bliver vanskeligt og ekstra tungt at rykke fra hinanden og flytte. Så kan vi godt bruge lidt større gravemaskiner med flere kræfter, end de 30 tons maskiner, som ellers passer perfekt til hovedparten af vores opgaver. Derfor valgte vi denne gang en PC360LC-11, som har en bedre brydekraft”, siger Henrik Hvid.


Mange års samarbejde

Den landsdækkende miljøvirksomhed har base i Sorø, men består også af miljødivisionen Bakkegaard Recycling A/S i Fredericia. Helt fra starten i 1998 har Henrik Hvid været frontmand sammen med kollega Martin Henriksen, som er virksomhedens administrerende direktør. Gennem årene har MIS A/S haft et godt samarbejde med Scantruck om Komatsu-maskinerne. I øjeblikket har MIS tre gravemaskiner og to gummihjulslæssere fra Komatsu.

”Der er god aktivitet i markedet på begge sider af Storebælt. Vi rykker maskinerne rundt efter opgaverne, men vores nye 38 tons Komatsu kommer stort set udelukkende til at køre på destinationer på vores jyllandskort”, forklarer Henrik Hvid.

Med ekstra power skal maskinen blandt andet håndtere restprodukter fra asfaltværkerne. Dem bliver der løbende rigeligt af, når der laves forsynings- og kloakopgaver rundt om i de jyske byer.


Maskinføreren er med

”Maskinføreren er altid med på sidelinjen, når vi køber ny maskine. Derfor var han naturligvis også med, da vi aftalte detaljerne med Poul Erik Nielsen hos Scantruck. I det store hele har vi behov for en solid standardmaskine, som i forvejen er udrustet med det meste af, hvad vi skal bruge. Der skal hverken være tiltrotator eller plysterninger til vores brug”, siger MIS-driftsdirektøren.

”Vi har fået monteret ekstra kabinefilter, fordi vi kører i meget støvede miljøer. Maskinføreren skal have en behagelig arbejdsplads, og derfor har maskinen et sæde med ekstra komfort, og der er monteret ekstra lys”, fortæller Henrik Hvid.

Med på slutsedlen kom også en serviceaftale. Det er standard i aftalerne mellem MIS A/S og Scantruck A/S.

”Vi har serviceaftaler på alle vores Komatsu-maskiner, og vi er absolut tilfredse med servicen hos Scantruck. En aftale er en aftale, så der opstår aldrig problemer. Når der er et eller andet med en maskine, står Scantruck der med hurtig service inden for et acceptabelt tidsrum, og det er absolut en væsentlig del af samarbejdet med en leverandør”, fastslår driftsdirektør Henrik Hvid hos MIS A/S.

Billedtekster:
1. Komatsu PC360LC-11 med 271 heste i motorrummet til at gøre den nye maskine til en effektiv fodermester, når MIS sender beton, asfalt og andet af det grove igennem knuserne.
2. ”Vi knuser bare bedre” er MIS Recyclings slogan. Firmaet har i 29 år bevist, at der er noget om det. MIS er Danmarks største knuseentreprenør.
3. To MIS’er og to Komatsu’er fra Scantruck. I baggrunden en PC290LC og i front den skinnende nye PC360LC-11 med endnu flere kræfter og mere brydekraft til at håndtere blandt andet asfaltværkernes restprodukter.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

reklame