Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

E-magasin

Nyhedsbreve

Maskinbasen login

PARTNERS login

JMM Group præsenterer maskiner og energiløsninger på DALO Industry Days

6. aug. | Indrykket af Stemas A/S

Stemas og Johs. Møllers Maskiner viser driftssikre maskiner, generatorer og specialløsninger til Forsvaret i Herning.

Del artiklen:

Den aktuelle sikkerhedssituation har understreget behovet for tæt dialog og et stærkt samarbejde mellem Forsvaret og industrien. Onsdag den 19. og torsdag den 20. august bliver MCH Messecenter Herning derfor samlingspunkt for vidensdeling, netværk og præsentation af teknologier, der kan understøtte Forsvarets opgaver.

På messen deltager JMM Groups søsterselskaber Stemas A/S og Johs. Møllers Maskiner A/S. De præsenterer en bred vifte af standard- og specialløsninger til både Forsvaret og forsvarsindustrien.


Maskiner fra Weidemann og Wacker Neuson

Stemas sætter fokus på maskiner fra de tyske producenter Weidemann og Wacker Neuson. Derudover præsenterer virksomheden generatorer, nødstrømsanlæg og lystårne fra den spanske producent Himoinsa.

Johs. Møllers Maskiner fremviser samtidig mulighederne inden for tungere materiel fra Liebherr.

– Weidemann tilbyder læssemaskiner på op til 11 tons. På DALO Industry Days sætter vi især fokus på mini- og kompaktlæsserne, og vi tager en Weidemann 1390 med på messen, fortæller Allan Højholt Pihl, salgs- og markedschef hos Stemas.


Stemas er allerede godkendt som leverandør af materiel til Forsvaret og har tidligere leveret maskiner til organisationen.


– Vi er klar med både standardløsninger og specialtilpassede løsninger. Forsvaret anvender blandt andet Weidemann 2070 teleskophjullæssere, siger Allan Højholt Pihl.


Stabil energiforsyning under krævende forhold

En stabil og kontinuerlig energiforsyning kan være afgørende under både militære operationer og beredskabsopgaver. Derfor har Stemas også stort fokus på generatorer, nødstrømsanlæg og lystårne fra Himoinsa.

Himoinsa er global leverandør af udstyr til strømgenerering og tilbyder blandt andet diesel-, gas- og hybridgeneratorer. Sortimentet omfatter desuden mobile og stationære nødstrømsanlæg samt lystårne til opgaver, hvor driftssikkerhed og mobilitet er afgørende.


Fokus på nye relationer og konkrete behov

DALO Industry Days giver JMM Group mulighed for at møde repræsentanter fra Forsvaret og forsvarsindustrien og få større indsigt i deres konkrete behov.

– Vi håber at skabe nye relationer på DALO Industry Days. Vi vil gerne høre mere om de besøgendes behov og samtidig vise, hvilke løsninger vi kan tilbyde, siger Jeppe Birkedal, salgs- og produktchef for Himoinsa hos Stemas.


Himoinsa tilbyder nødstrømsløsninger til både faste installationer og mobile anvendelser. Ud over standardprodukterne kan løsningerne tilpasses specifikke opgaver og krav.


Produktsortimentet spænder fra mindre generatorer til store containerbaserede løsninger på op til 40 fod. Sortimentet omfatter også batteripakker, der kan anvendes som selvstændige energikilder eller kombineres med generatorer.


De kompakte energisystemer er udviklet med fokus på fleksibilitet og kan nemt transporteres mellem forskellige opgaver og lokationer.


På standen får Jeppe Birkedal selskab af Allan Højholt Pihl samt Mads Iversen, der har speciale inden for industri, havne og miljø fra Liebherr-importøren Johs. Møllers Maskiner.

Billedtekster

Billede 1:

Generatorer, nødstrømsløsninger og lystårne er kerneområder for den spanske producent Himoinsa og den danske importør Stemas. I felten er stabil strømforsyning og høj driftssikkerhed afgørende. AI-genereret visualisering.


Billede 2:

Weidemann-læsserne er velkendte inden for entreprenørbranchen, landbruget og industrien. Forsvaret anvender allerede maskiner fra producenten, og Stemas ønsker at øge kendskabet yderligere på DALO Industry Days. AI-genereret visualisering.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

reklame