Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

E-magasin

Nyhedsbreve

Maskinbasen login

PARTNERS login

Regn og besøgende i stride strømme til maskinfestival

9. sep. | Indrykket af Johs. Møllers Maskiner A/S

Vejrguderne kæmpede forgæves i Rønnede da tre maskinfirmaer inviterede til samlet kallas – og de gør det igen næste år

Del artiklen:

Vejret var mest af alt egnet til at holde folk hjemme og gøre Rønnede Maskinfestival til en kølig og våd fiasko. Sådan gik det ikke. Vejrguderne havde skruet bissen på – og blev til grin. Gæsterne var nemlig ligeglade og kom alligevel. Maskinfolket lader sig ikke tryne af lidt dråber fra oven.

Første udgave af Rønnede Maskinfestival som en triple-begivenhed med tre store maskinfirmaer på stribe blev en succes med omkring 1800 besøgende. Det er, hvad erfarne arrangører fortæller om besøgstallet, når der i hastigt tempo langes godt og vel 1600 flæskestegssandwich ud til gæsterne. Og firmaerne bag traktementet, JMM-Group A/S, AB Lauridsen Maskiner og Sivertsen, kunne glæde sig over udfyldte slutsedler og godt med navne på besøgende, der nu skal kontaktes for eventuelle efterfølgende handler.

”Vi kan kun være rigtig godt tilfredse. Hos JMM solgte vi direkte på festivalen godt en håndfuld maskiner. Og vi véd, at flere følger efter. På trods af vejret, var stemningen nemlig fin, og det var tydeligt for vores salgsfolk, at mange er klar til en mere konkret snak om nyanskaffelser”, fortæller distriktschef Nicki Rudebeck Petersen hos JMM-Group.

Stor vifte af maskiner

JMM nøjedes ikke med at være sig selv på Symbiosen 5, som var det første af de tre firmaer, som festival-gæsterne nåede til. Den danske Liebherr-importør havde nemlig inviteret søsterfirmaet Stemas A/S til at være med i løjerne.

Dermed var der også mulighed for at se og høre om maskiner og materiel fra både Wacker Neuson og Weidemann, samt generatorer og lystårne fra Himoinsa. 

Selv om det var første gang, de tre nabo-firmaet på Symbiosen i Rønnede fandt sammen om en maskinfestival, var der ikke langt til en rask beslutning, da dagens sidste gæster var kørt hjem.

”Vi er helt enige om, at der også skal være Rønnede Maskinfestival i 2027. Nu har vi et års tid til at overveje, om noget skal ændres eller finpudses, men allerede efter første festival står det klart, at den helt sikkert skal gentages. Nogle siger, at første gang er debut, anden gang er en gentagelse, og hvis der så kommer flere, begynder det at ligne en tradition. Jeg fornemmer, at vi har taget hul på en tradition”, siger distriktschef Nicki Rudebeck Petersen.


Billedtekster:


1.

Vejrguderne fik ikke et ben til jorden i Rønnede. Når de åbnede ekstra for sluserne, blev paraplyerne bare fundet frem på Maskinfestival-pladsen.


2.

Mængden af gule Liebherr-maskiner var overvældende. Ikke alene præsenterede JMM-Group som dansk import en stor palette af nye maskiner, men gæsterne havde også mulighed for at se et stort udvalg af brugte maskiner.


3.

Foruden JMM-Groups eget hofmærke, Liebherr, viste søsterselskabet Stemas A/S også frem af den store mappe med maskiner fra Wacker Neuson, Weidemann og Himoinsa.


4.

Liebherrs helt nye hjulgravemaskine A 909 påkaldte sig naturligvis opmærksomhed på Rønnede Maskinfestival. Maskinen har netop fået højeste udmærkelse i den internationale Red Dot Design-konkurrence. 


5.

”Blot slentre gennem regn” lød det i en populær sang for efterhånden mange år siden. Men det er stadig udmærket at gøre, ikke mindst når der er masser af maskiner at kigge på, men man slentrer.




OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

reklame