
KIBO Sikring A/S
KIBO Sikring projekterer, installerer og servicerer små og store løsninger inden for mekanisk sikring, elektronisk overvågning samt mobilsikring. Vi tilbyder enkle stand alone-løsninger som fx opsætning af hegn og skydeport. Men vi varetager også store komplekse sikringsløsninger, hvor mekanisk sikring og elektronisk overvågning er integreret i én samlet løsning. Vi har et stort udvalg af serviceaftaler, og med fire regionsopdelte afdelinger dækker vi hele landet.
Vores produkter og ydelser
Mekanisk sikring er det fysiske værn mod indbrud, hærværk og uønsket indtrængen. KIBO Sikrings udvalg inden for mekanisk sikring består af mange varianter af både hegn, porte, bomme, rækværker, låger, rotationslåger og pullerter i høj og gennemtestet kvalitet. Vi tilbyder også certificerede sikringsløsninger.
Elektronisk overvågning dækker over peritmetersikring, kameraovervågning, adgangskontrol og alarmanlæg. Alle typer af produkter kan leveres som simple stand alone-løsninger som komplekse integrerede løsninger.
Mobilsikring er til dig, der af den ene eller anden årsag har behov for en midlertidig sikringsløsning, men ikke ønsker at eje løsningen permanent. Det kan for eksempel være i forbindelse med nedbrud på eksisterende anlæg, byggearbejde eller events.
Vi tilbyder service og beredskab til alle behov. Med en serviceaftale hos KIBO Sikring er du garanteret, at du opfylder de lovpligtige krav til sikring, at sikringen bliver ved med at fungere, og at investeringens levetid forlænges. Vi tilbyder også døgnservice 24/7-365 i tilfælde af nedbrud udenfor normal arbejdstid.