Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Det kører på skinner for sporhundene Soffy og Molly

12. jul. 2023 | Indrykket af Scantruck A/S

Middelfart-firma har specialiseret sig i sikkerhed ved arbejde på jernbanenettet med specielle jernbanelifte

Del artiklen:

Når der skal udføres forskellige arbejdsopgaver på jernbanenettet og på højspændingsnettet, der leverer kørestrøm til togene via køreledninger, så slippes sporhundene Soffy og Molly løs. De sørger for, at mandskabet, der udfører arbejdet på jernbanen, kan gøre det sikkert.

”Soffy og Molly er vores to jernbanelifte fra den italienske producent Platform Basket, som vi dels selv bruger og dels lejer ud til andre entreprenører, som vi så giver en grundig instruktion forinden. De to lifte har vi opkaldt efter vores to hunde. Så når de kører på jernbanesporene, er der vel tale om spor-hunde”, konstaterer Marc Enevold de Carvalho Fabricius, som ejer virksomheden Rail Energy sammen med sin kone, Anna Maria de Carvalho Fabricius.

Det er fruen, der er direktør i firmaet, som hun startede i 2019. Året efter blev Marc Enevold de Carvalho Fabricius også en del af Rail Energy med en ballast på 11 år med arbejde ved jernbanen.


Lifte med skinnehjul

Jernbaneliftene er en specialitet for Platform Basket. Fabrikken i Parma i det nordlige Italien laver både jernbanelifte på hjul og bælter, og liftene er naturligvis udstyret med skinnehjul, så de kan køre direkte på jernbaneskinnerne. Her kan de køre med op til 10 km/t, og muligheden for at flytte liftene med mandskab i kurven gør dem ekstra handy i brug.

”Vi kører rundt og laver køreledninger, brorenoveringer, signaler og alt andet i højden. Vi så Platform Basket-liftene på en international messe for jernbanetransport i Berlin, og efterfølgende kontaktede vi den danske importør, Scantruck. Nu er det så blevet til to lifte. Og dermed mulighed for at opkalde begge to efter vores hunde”, siger Marc Enevold de Carvalho Fabricius.


To størrelser

Ligesom parret bag Rail Energy har en stor og en mindre hund, har firmaet også jernbaneliftene i to størrelser. Dels Soffy, som er en Platform Basket RR9 med arbejdshøjde på 9,5 meter og rækkevidde på 4,7 meter. Den har kapacitet til 200 kg i kurven og vejer selv 2900 kg.

Den større Platform Basket RR14 – Molly - er noget tungere med sine 13.500 kg, men giver så også andre muligheder. RR14 har en arbejdshøjde på 14,4 meter og rækker op til 9,3 meter. Den kan have præcis dobbelt så meget i kurven som lillesøster, RR9. Nemlig 400 kg. Og så kører den op til 19 km/t og har i øvrigt egen generator og dermed mulighed for at levere 230V/16A.


På sporet i hele landet

”De to lifte i forskellige størrelser giver os rigtig fine muligheder for at løse rigtig mange opgaver på jernbanenettet”, siger Marc Enevold de Carvalho Fabricius.

Rail Energy er på sporet med Soffy og Molly for at klare opgaver over hele landet. Desuden har det vestfynske firma forhandling af højspændingsudstyr og el-sektoren samt specialgrej til arbejde på jernbanen.

Foruden jernbaneliftene, har Platform Basket også et særdeles omfattende program af bæltedrevne bomlifte med edderkop-ben, der giver yderst sikker placering også i ujævnt terræn. Bomliftene fås med arbejdshøjder op til godt og vel 43 meter.


 


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame