Lyt til artiklen:

Stigende interesse for mobile hybridgeneratorer

00:00
Hastighed: ???x
02:34

Abonnementsartikel

Især generatoren "Compact" er efterspurgt hos entreprenører.

Der er nok ikke mange, der kender firmaet HybridGenerator fra Nr. Lyndelse på Fyn eller deres mobile hybridgeneratorer, for hidtil har vindmølleindustrien lagt beslag på langt den overvejende del af deres generatorer.

Nu er der imidlertid ved at være produceret så mange enheder, at firmaets udlejningsafdeling kan honorere efterspørgslen og samtidig arbejde med andre markedssegmenter til deres "Power" (180 kW / 44,6 kWh) og "Compact" (90 kW / 22,3 kWh) hybridgeneratorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge salgschef Jørn Rauff Larsen fra HG-Rental er det specielt Compact-modellen bygningsentreprenører, håndværkere og anlægsfirmaerne efterspørger.

rich-media-2
Efterhånden er der produceret nok enheder til, at andre end aktører indenfor vindmølleindustrien også kan få fat i en generator fra HybridGenereator. Pressefoto.

- En "Compact" er med sine 90 kW peak power og 22,3 kWh batterikapacitet ideel til rigtig mange opgaver i det markedssegment. Den er nem at transportere, hurtig at sætte i gang, og så bruger den ekstremt lidt diesel sammenlignet med en konventionel generator, siger han.

Det sidste skyldes, at en hybridgenerator udelukkende aktiverer motordelen, når batteriet er afladet ned til 30 procent. Så starter den op og oplader batteriet fuldt, før den så stopper igen. Erfaringsvis resulterer arbejdsprincippet i, at generatorer kun arbejder ganske få timer i døgnet, selvom der er strømforbrugende maskiner og tekniske installationer tilkoblet hele tiden.

En kæmpestor Power Pack på hjul

En af de mere spøjse forespørgsler Jørn Rauff Larsen har fået i den seneste tid, er fra en byggeentreprenør, der vil anvende Compact-modellen som en stor Power Pack enhed indenfor kommunernes dieselzoner.

Mig & Min Maskine: Intet terræn er for barskt for Evald og hans grenknuser

Se også:

Mig & Min Maskine: Intet terræn er for barskt for Evald og hans grenknuser

Ideen er ganske enkel. En af medarbejderne tager den mobile enhed med hjem på krogen til fyraften, lader motoren sørge for ny strøm på batterierne de 50 min. det tager at lade fra 30 % til 100 % inden næste arbejdsdag og kommer så retur med 22,3 kWh strøm til byggepladsens batteridrevne redskaber og værktøjer. Batteriet kan også lades op med konventionel strøm, hvis det er mere praktisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var ikke lige den anvendelse, udviklerne havde for øje, da de designede vores hybridgeneratorer, men ideen er lige så god, som den er effektiv, så den anvendelsesmetode tror jeg, vi kommer til at se mere af, siger han.