Lyt til artiklen:

Nyt samarbejde om skovle af fossilfrit stål

00:00
Hastighed: ???x
02:48

Abonnementsartikel

Partnerskabet drejer sig om SSAT Fossil-free-stål, som sigter mod at blive lanceret kommercielt i 2026.

Hvert år forbruger Sjørring Maskinfabrik A/S 15.000 tons stål i sin produktion af skovle og andre attachment-produkter til entreprenørmaskiner til brands over hele verden som Steelwrist, Hitachi, Volvo og Epiroc.

Skovlproducenten gør dette velvidende, at stålindustrien er en af de største kilder til udledning af kulstof og udgør syv procent af kulstofemissioner globalt. Det skriver skovlproducenten i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu har Sjørring indgået et nyt partnerskab med stålproducenten SSAB for at minimere sin miljømæssige påvirkning og blive en del af overgangen til en fossilfri værdikæde.

- Hos Sjørring er vi bevidste om miljøpåvirkningen af vores produktionsprocesser og råvareforbrug. Derfor forsøger vi aktivt at mindske vores aftryk. Vores nye partnerskab med SSAB er et skridt på vejen, siger Klaus Kalstrup, administrerende direktør hos Sjørring, i pressemeddelelsen.

Første Zero-skovl

Det fossilfrie partnerskab mellem Sjørring og SSAB blev formaliseret ved underskrivelsen af en hensigtserklæring, hvori det er angivet, at Sjørring vil modtage leverancer af SSAB Fossil-Free-stål fra 2026.

Ud over det fossilfrie partnerskab med SSAB har Sjørring allerede forpligtet sig til at reducere sin CO2-udledning, da virksomheden tilsluttede sig non-profitinitiativet Science Based Targets initiative (SBTi) i 2022 med målet om at blive CO2-neutral i 2040.

Strømlinet Sjørring integreret i Steelwrist-ejerskab

Se også:

Strømlinet Sjørring integreret i Steelwrist-ejerskab

Stålpartnerskabet er baseret på den nye HYBRIT-teknologi med direkte reduktion af jernmalm ved brug af fossilfrit hydrogen i stedet for fossile brændstoffer som koks og kul, oplyser Sjørring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil skovlproducenten få adgang til fra 2026, men allerede nu anvender Sjørring en anden type emissionsfrit stål kaldet SSAB Zero. Det er lavet af genanvendt stål og produceret med fossilfrit elektricitet og biogas.

Sjørrings forventning er at levere den første skovl fremstillet af SSAB Zero-stål i andet kvartal af 2024.

Fast samarbejdspartner

SSAB har leveret Hardox-højstyrkestål til Sjørring siden starten af 1980'erne.

20.000 liters kæmpe flytter flis i Køge

Se også:

20.000 liters kæmpe flytter flis i Køge

Derfor tøvede den svenske stålproducent ikke med at tilbyde skovlproducenten det fossilfrie-partnerskab:

- Det er vigtigt for os, at vores fossil-partnere deler vores værdier, da vi betragter etisk, social og miljømæssig ansvarlighed som væsentlige for vores aktiviteter, siger Jesper Ryhl, Sales Manager hos SSAB, i pressemeddelelsen.