Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

På svampetur med 25 heste

25. okt. 2023 | Indrykket af Stemas A/S

En Weidemann 1140PL-minilæsser rydder op efter de større maskiner hos Danmarks største producent af champignon

Del artiklen:

Det kræver kompost i store mængder, når der skal dyrkes 2,8 millioner kilo svampe om året. Danmarks største producent af champignon, Tvedemose midt imellem Næstved, Vordingborg og Præstø på det sydlige Sjælland producerer selv den optimale kompost. Halm, kyllingegødning og hestegødning komposteres, og for at få champignonerne til at vokse, lægges et lag spagnum ovenpå komposten, som svampene vokser op i. 

Det sviner, når der skal produceres kompost i så voldsomt format. Fem gummigeder flytter rundt på kompostdyngerne til at lave svampeernæring, og de tog sig indtil for nylig også af den efterfølgende oprydning. Bortset fra de ofte ganske store rester, som gummigedernes store skovle ikke kunne fange langs kanter og i hjørner. Så måtte gode overarmsmuskler og håndskovle i gang. Indtil for nylig. Det har de nu fået en lille hjælper til at assistere med. 

Salgskonsulent Jens Andersen hos Stemas A/S har leveret en Weidemann 1140PL-minilæsser med 25 heste i maskinrummet, men med kompakte mål og stor manøvredygtighed, som gør den nem at komme rundt med mellem de lange rækker af kompost. 

 ”Når den store gummiged har været i aktion, ligger der rester langs siderne, som vi skubber op i gummigedens store lad med vores nye, lille Weidemann. Den lille klarer det, som de store ikke kan. Det er første gang, vi har købt en maskine specielt til at tage de sidste rester, men vi skulle måske nok have gjort det tidligere”, funderer Tvedemoses indehaver, Jens Christian Hansen. 

60 år med svampe

Tvedemose har 60-års jubilæum i år. Det var i 1963, Jens Christian Hansens far, farfar og morbror tog hul på det, der skulle udvikle sig til at sandt svampe-eventyr. I startåret 1963 producerede champignon-fabrikken imponerende 30 tons champignon. I dag er det godt og vel 75 gange så store mængder, der gør Tvedemose til Danmarks suverænt største producent. Virksomheden producerer 90 procent af alle danske svampe og i omegnen af 30 procent af, hvad der spises i Danmark. Alle svampene er 100 procent økologiske.

I det daglige har virksomheden 70 fuldtidsansatte medarbejdere, men det er et betragteligt større antal lønsedler, Jens Christian Hansens bedre halvdel, Kirsten Hansen, tumler. Mange unge mennesker deltager nemlig i produktionen i weekender og på helligdage og bringer antallet op omkring 160.

”Med komposten efterligner vi faktisk skovbunden. Halm nedbrydes og forrådner sammen med husdyrgødning, og vi lægger det ind i kæmperum til fermentering. Det tager syv uger at lave en ny portion kompost”, siger Jens Christian Hansen.

Når svampene er vokset til den rigtige størrelse, håndplukkes de. Det sker for at undgå beskadigelse og for samtidig at lade jorden sidde ved svampens rod. Det giver ekstra næring og dermed også længere holdbarhed og i sidste ende champignons af højere kvalitet.


Mange redskaber

Når de store gummigeder har ryddet ud i den brugte kompost fra svampeproduktionen, ruller den nye Weidemann 1140PL-minilæsser ind og gør rengøringen færdig. Tvedemose har fået den leveret fra Stemas A/S med både skovle, en to meter bred stålkost og en V-gummiskraber, som er helt ideel til at svabe halgulvet rent for de sidste rester kompost. 

”Men maskinen kan nu mere end det. Så vi har også både pallegafler og overfaldsgrab, så vi kan klare lidt af hvert med den. Indimellem kommer den også på job nede i vores 50 hektar store frugtplantage”, fortæller den særdeles aktive svampekonge, som tillige driver 550 hektar almindeligt landbrug og har 24.000 æglæggende høns og 26.000 i opdræt.


Kompost genbruges

Tvedemose-folkene har glæde af Weidemanns ECS-system, når der skal skiftes mellem de forskellige redskaber. ECS står for Easy Colupler System og gør det nemt at skifte de hydraulisk drevne redskaber fra førersædet. Maskinføreren skal altså ikke stige ned fra maskinen for at tilslutte hydraulikkoblingerne manuelt. Det er med til at sikre sikkerheden for føreren, skåne miljøet og sparer naturligvis også tid.

En nebengesjæft er i øvrigt salg af komposten fra champignonproduktionen. Når et læs kompost køres ud fra produktionshallen, kan den nemlig genbruges. Den brugte kompost opvarmes med damp op til 70 grader. Det gør den helt ideel som muld til økologisk jordforbedring. Det kaldes økologisk afdrevet næringssubstrat – eller simpelthen svampemuld.

Tvedemose har både store og mindre aftagere af den økologiske jordforbedring. Hver lørdag formiddag ruller ofte adskillige private med trailer på jydekrogen ind til læsning af muld til nyanlæg af haver eller jordforbedring af eksisterende haver. 


KONTAKT OS I DAG 


Billedtekster:

1.

Jens Christian Hansen med Christian Ploug i førersædet på den nye Weidemann 1140PL foran en af de store haller, som tydeligt signalerer, at her foregår noget med svampe.


2.

Jens Christian Hansen er født samme år som hans far, farfar og morbror skabte Tvedemose Champignon. Dermed fylder både han og virksomheden 60 år i år. Her får han en snak med Christian Ploug i Weidemann 1140PL-minilæsseren.


3.

Det er særdeles effektivt, når Weidemann-maskinen gør rent i hallen og gør klar til produktion af en ny forsyning kompost til svampeproduktion.


4.

V-gummiskraberen spændt foran 25 hestekræfter udgør en effektiv enhed, når Christian Ploug rydder op efter de store gummigeder, som ikke formår at komme ind langs kanterne og ind i hjørner og kroge.




OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame