Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Maskineri i gruset

17. maj. 2023 | Indrykket af Johs. Møllers Maskiner A/S

Gule veste i stort tal da Johs. Møllers Maskiner og Stemas inviterede til åben grusgrav sammen med CBS Wearparts

Del artiklen:

Der var ingen grus i maskineriet, men til gengæld masser af maskineri i gruset, da JMM-selskaberne Johs. Møllers Maskiner A/S og Stemas A/S inviterede til åben grusgrav i makkerskab med CBS Wearparts. Asklev Sten & Grus ved Hampen sydvest for Silkeborg var vært for to-dages grusgrav-festen, mens NCC Nyrand ved Svebølle tager sig af anden halvleg, når Åben Grusgrav rykker til Sjælland med samme maskinpark den 26. og 27. maj.

”Vi vægter sikkerheden meget højt, og derfor var der sørget for gule sikkerhedsveste til alle besøgende. Det er vist første gang, vi registrerer et besøgstal ved at tælle veste. Men totalt udleverede vi godt og vel af de fluorescerende sikkerhedsskjolde på de to jyske dage”, fortæller salgs- og markedschef Allan Højholt Pihl hos Stemas.

”Vi fik klare meldinger fra gæsterne om, at de var tilfredse med at se så meget både stort og mindre grej. CBS Wearparts tog sig jo af det helt tunge med store sorteringsanlæg fra Maskin Mekano, en SBM Remax kædeknuser, sorteringsanlæg fra Barford og sorteringsskovle fra Allu. Hos JMM-Group rullede Johs. Møllers Maskiner A/S naturligvis frem med et bredt spekter af Liebherr-maskiner, mens Wacker Neuson havde hovedrollen hos Stemas A/S”, fortæller Allan Højholt Pihl.


Travl ny dumper

Den nye Liebherr TA 230 Litronic-dumper med plads til 18 kubikmeter og op til 28 tons i ladet tiltrak sig naturligvis en del opmærksomhed. Dumperen med 355 heste i maskinrummet kørte stort set nonstop begge grusgrav-dage.

Grusgravkunderne kiggede også den store Liebherr L 585 XPower efter i sømmene. En 34 tons gummiged med hele 358 hestekræfter, som naturligvis kan flytte stort og effektivt i en grusgrav. Mange erfarne dozerførere tog en tur i den nye dozer PR 736 Litronic, som foruden voldsomme kræfter også imponerede med mange stærke detaljer.  

”Det er tydeligt, at grusgravfolket ser nøje på maskinernes brændstofforbrug, og her er Liebherr jo kendt for netop at producere nøjsomme maskiner, som samtidig byder på kørekomfort i topklassen”, siger Allan Højholt Pihl.


Læssere og gravere fra Stemas

Også Stemas-mærket Wacker Neuson bød sig til med mange mulighed for grusgravgæsterne. De to hjullæssere WL34 og WL52 på henholdsvis 4,3 og 5,1 tons var taget med til Hampen, og det samme var 6,5 tons gravemaskinen ET65 og den storebror ETE90 på ni tons. 

Ligeledes fra Wacker Neuson præsenterede Stemas et righoldigt og bredt udvalg af komprimeringsgrej. Der var såvel jordlopper som pladevibratorer i både small, medium og large. Naturligvis også fra batterimaskinernes emissionsfri univers, hvor Wacker Neuson er med helt fremme med et bredt sortiment af zero emission-maskiner.

Også fra Stemas-hovedkvarteret ved Hadsten var bragt Himoinsa-generatorer ind, som både var en del af udstillingen i grusgraven, men også tog sig af strømforsyningen til CBS Wearparts store knuse- og sortereanlæg. Og – ikke mindst vigtigt: Til ham med de stegte pølser og hende med den varme kaffe.








Billedtekster:


1. Alle Åben Grusgrav-besøgende blev udstyret med gule veste.


2. Liebherr-gummigeder lod sig se i flere størrelser – og tiltrak sig opmærksomhed.


3. Ny Liebherr-dozer med både masser af kræfter og stærke detaljer.


4. Wacker Neuson både læssede og gravede. Gravemaskinen i øvrigt med en Allu-sorteringsskovl fra CBS Wearparts.


5. Wacker Neusons Dual View-dumper DV90 giver nærmest føreren øjne i nakken. Mulighed for at dreje hele førerplatformen 180 grader sikrer optimalt udsyn og sikkerhed.


6. Liebherr-dumperen TA 230 er blevet et hit fra starten, og i grusgraven fik den lov til at køre demo stort set nonstop.


7. Stemas’ generator-ekspert, produktchef Jeppe Birkedal, sørgede for strømforsyningen til Åben Grusgrav med effektivt Himoinsa-grej.





OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame