Lyt til artiklen:

Nordic Waste har kostet kommune en kvart milliard kroner indtil videre

00:00
Hastighed: ???x
01:52

Randers Kommune har indtil videre lagt 254 millioner kroner ud for oprydningsarbejdet efter jordskredet ved Nordic Waste.

Det skriver DR Nyheder blandt flere medier i forbindelse med det pressemøde, Randers Kommune holder om deres samlede udgifter for at stoppe jordskredet og konsekvenserne af regningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommunen er i en enormt vanskelig økonomisk situation og har brug for hjælp, lyder det fra borgmester Torben Hansen (S) på pressemødet.

Men regningen er ikke gjort op endnu, lyder det.

Randers Kommune regner med, at den endelige regning ender et sted mellem 468 og 663,4 millioner kroner. Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt understreger, at der er stor usikkerhed forbundet med de tal.

Arbejdet fortsætter

I denne uge begyndte Randers Kommune en prøvegravning ved jordskredet for at vurdere om jorden kan flyttes tilbage til Nordic Waste-grunden.

- Det her er godt nyt. Prøvegravningen markerer et vigtigt skridt i vores arbejde med at afværge konsekvenserne af jordskredet ved Nordic Waste, siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt i en pressemeddelelse fra kommunen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vigtigt, at indsatsen ikke medfører nye og yderligere jordskred, derfor har vi rådført os grundigt, inden vi gik i gang, og vi gør undervejs alt, hvad vi kan for at sikre stabilitet i området, ligesom vi nøje overvåger skredet, fortsætter han.

Nordic Waste indgiver konkursbegæring

Se også:

Nordic Waste indgiver konkursbegæring

Jordskredet ved Nordic Waste begyndte omkring 9. og 10. december, og 19. december opgav miljøvirksomheden at få jordmængderne under kontrol. Derfra blev det Randers Kommunes opgave at stoppe skredet, hvilket det gjorde i uge 6 i år.