Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Spuns-ekspert valgte igen Komatsu

27. feb. 2020 | Indrykket af Scantruck A/S

Sidste efterår modtog KRL Udlejning sin 50 tons tunge Komatsu PC490LC-11 til sine spunsprojekter

Del artiklen:

Sidste efterår modtog KRL Udlejning sin 50 tons tunge Komatsu PC490LC-11 til sine spunsprojekter, og den har stort set arbejdet uafbrudt lige siden.

Det kan lyde uvirkeligt, at en entreprenør køber en gravemaskine med en plan om, at den aldrig skal sætte en skovl i jorden. Men det er ikke desto mindre, hvad Kristoffer Larsen fra KRL Udlejning har gjort. I oktober sidste år fik han leveret sin nye cirka 50 tons tunge Komatsu PC490LC-11, som er købt med ét formål: spunsarbejde.

- Den kommer aldrig til at grave hos mig. Den skal bore huller og sætte spuns. Jeg er ikke typen, som gider sidde mange timer i en maskine hver dag og grave, siger Kristoffer Larsen.

Med udgangspunkt fra hjemmeadressen i Hillerød bringer spunsarbejdet ham og hans ansatte vidt omkring. Denne dag arbejder han i Lyngby, og snart skal maskinen på opgave i Knuthenborg Safaripark på Lolland. Det er også sket, at han har vibreret spuns i det jyske samt Norge og Sverige.

- Det er som regel kunden, der finder os og bestiller os til en opgave. Spunsverdenen er en lidt lukket verden, hvor de store konkurrenter ikke er så glade for at leje hjælp hos hinanden, hvis de mangler ekstra kapacitet i en periode. Da er det nemmere for mig som et lille firma at få arbejde hos dem, og jeg er reelt en joker for dem alle, siger Kristoffer Larsen, hvis kalender er godt booket det næste lange stykke tid, og maskinen har næsten ikke stået stille siden leveringen.


Bliver behandlet seriøst

Han etablerede sit primære firma KL Svejseteknik i 2012, og siden slutningen af 2018 har han udført spunsarbejde via KRL Udlejning. I 2012 var de to medarbejdere. I dag er der 24, og i 2019 vandt KL Svejseteknik endda en Gazellepris af Børsen.

Med flere og større opgaver i kalenderen var det derfor nødvendigt hos Kristoffer Larsen at udskifte sin 30 tons Komatsu til en større model. Valget faldt igen på Komatsu.

- Jeg følte mig taget seriøst gennem hele forløbet og blev behandlet godt hos Scantruck. Jeg talte også med andre leverandører, men her oplevede jeg at blive mødt med arrogance. Jeg ved godt, at jeg ikke er et stort firma, som køber 200 maskiner, men jeg vil også behandles seriøst, når jeg henvender mig. Det var min oplevelse af forskellen mellem Scantruck og de andre mærker, fortæller han.

Inden handlen var en ny Komatsu dog ikke engang hans favorit maskine.

- Jeg kunne godt tænke mig en maskine med city bom, så jeg har et knæk midt på gravearmen. Så kunne jeg håndtere spuns tættere på maskinen. Men det udvikler Komatsu slet ikke i længere i den størrelse. Det understreger Scantrucks kundepleje, når det alligevel endte med en Komatsu, siger Kristoffer Larsen, der til gengæld arbejder med et "næb" for enden af gravearmen for øget løftehøjde til den løsthængende spunsvibrator.


Værdi for pengene

Maskinen er ikke fabriksny og kategoriseres derfor som en brugt maskine. Men det havde ingen betydning for Kristoffer Larsen.

- Den havde kun kørt 600-700 timer, da jeg købte den, så jeg ved ikke, hvor brugt den reelt er. Jeg har fået maksimal værdi for pengene takket være Jesper Björg hos Scantruck, som solgte mig den. Jeg er virkelig glad for maskinen, som er meget stærk i pumperne. Den kan hele tiden levere den kraft, jeg har brug for til spunsarbejdet, siger Kristoffer Larsen.

- Samtidig holder Scantruck snor i serviceintervallerne. De overvåger maskinen og kontakter mig, når der skal bookes tid til service. Jeg synes, det er rigtig dejligt, at jeg ikke selv skal huske på det, tilføjer han.

Hos Scantruck er salgskonsulent Jesper Björg glad for Kristoffer Larsens oplevelse med handlen og maskinerfaringer. 

- Vi fik lavet en fin aftale med Kristoffer, som inkluderer maskine, service og finansiering via Scantruck Finans. En god aftale betyder god for alle involverede parter, og det er tilfældet her. Scantruck er specialister i at levere hele pakken, inkl. service, så kunder som Kris er pakket ind i tryghed, så han kan fokusere på at arbejde. Det kan han godt lide, siger Jesper Björg.


Billedtekster:

1. KRL Udlejning har siden efteråret 2019 udført spunsarbejde med deres nye Komatsu PC490LC-11.
2. En glad Kristoffer Larsen (tv.) og en glad Jesper Björg ved leveringen af maskinen i oktober.
3. Maskinen har arbejdet næsten uafbrudt siden leveringen. Her ved et erhvervsbyggeri i Lyngby i slutningen af januar.
4. Oprindeligt ville Kristoffer Larsen ikke have en Komatsu, da den ønskede model ikke kan leveres med city bom. Alligevel blev det en Komatsu, og den præsterer som ønsket hver gang.
5. Kristoffer Larsen profiterer af, at de store entreprenører ifølge ham helst ikke vil leje arbejdskraft til spuns ud til hinanden. Derfor vil de hellere anvende ham som uafhængig entreprenør.



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame