God stemning på Roskilde Dyrskue
27. maj. 2022 | Indrykket af Maskinfabrikken JST
Da Roskilde Dyrskue åbnede dørene for gæsterne fredag morgen, var det til en dag med vekslende vejr
På trods af det vekslende vejr var Maskinfabrikken JSTs stand godt besøgt og der var optimisme og god stemning blandt de besøgende.
Maskinfabrikken JST havde da også været forudseende og havde sørget for et telt med glasfacade ud mod standen, så gæsterne kunne nyde udsigten til skovle og andre redskaber fra det tørre og varme telt. Der blev snakket, handlet og grinet - og kunderne blev lige lidt længere, når de heftige regnskyl meldte sig.
- Roskilde Dyrskue er vores vigtigste messe på Sjælland, så det er godt at være tilbage igen efter at dyrskuet har været aflyst de sidste par år. Det har været en rigtig god dag for os, og særligt det udvidede sortiment af Nordisk skovle er blevet taget godt imod. Nu glæder vi os bare til endnu et par dage på dyrskuet… måske med lidt bedre vejr, siger JSTs sælger, Rene Eriksen.
Nordisk linje er JST’s nyeste serie med skovle i højstyrkestål til gravemaskiner. Standardsortimentet i kataloget er til maskiner med en driftsvægt på 800 kg – 40 tons, men Nordisk linje fås til maskiner op til 90 tons... Så der er endnu en opdatering af kataloget på vej.