Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Driftssikkerhed er afgørende for at fastholde væksten

14. nov. 2022 | Indrykket af H.P. Entreprenørmaskiner A/S

Miljøkrav og certificeringer fylder meget for Torben Clausen A/S. Med driftssikkert materiel opfyldes de stigende krav og levere solid vækst.

Del artiklen:

”Vi arbejder jo med nedbrydning, anlægsopgaver, affald og transport, så vi befinder os i et krydsfelt, hvor vi skal være konkurrencedygtige, levere til aftalt tid og samtidig tænke både grønt og miljørigtigt. Hvor meget udleder vi? Hvordan kildesorterer og genanvender vi optimalt? Det er helt klart en faglig dimension, der fylder mere og mere.”

I den sammenhæng hjælper det, at virksomheden har plads nok at boltre sig på. Ikke mindre end 190.000 kvadratmeter i naturskønne omgivelser uden for Haderslev står til rådighed og bruges til bl.a. omlastning, sortering, eget jordhotel, affald til genanvendelse samt værksteder og lignende faciliteter. Det svarer til 28 fodboldbaner, så facili­teterne er blevet udvidet en del gange, siden virksomheden blev grundlagt for 70 år siden.

PRÆCISIONSARBEJDE I SVÆRVÆGTSKLASSEN
Hos Torben Clausen A/S har de valgt at gå positivt og offensivt ind i arbejdet for en mere miljøvenlig branche. De har blandt andet været med i forskel­lige puljeordninger med et klimavenligt og grønt sigte. Derudover udfører de mange opgaver, der ofte gennemføres anderledes i dag end før i tiden.

”Nedbrydning er et af vores store specialer, og i dag river man jo ikke bare ned, men piller snarere tingene fra hinanden,” forklarer Helge Godtfeldt og uddyber: ”I Nordborg har vi været med til en renovering af nogle bolig­blokke, hvor man lader soklerne stå og genbruger dem. Et andet eksempel er en stor renoveringsopgave i Esbjerg, hvor der først møder specialister op, der tager prøver af alt, så alle bygnin­gens materialer er kortlagt for blandt andet PCB, bly og andre miljøfarlige stoffer fra 1960’erne og 1970’erne. Deres målinger har stor betydning for vores efterfølgende arbejde.”

Den administrerende direktør for Torben Clausen A/S henter ikke alene eksempler fra Nordborg og Esbjerg, men også Vejle, Aarhus, Odense og sågar København. En virksomhed af denne størrelse med over 70 ansatte kan ikke nøjes med opgaver i lokal­området eller den nærmeste region. Medarbejderne kommer vidt omkring i hele landet.

TORBEN CLAUSEN A/S HAR ALT I HUSET
Der stod kvashugning og træfældning på ordresedlerne, da Peter Clausen i 1952 nedsatte sig som selvstændig, men i dag står virksomheden solidt plantet på fire ben: Nedbrydning, anlæg, transport og affald. Man har alt i huset til at udføre en meget bred vifte af opgaver inden for alle fire områder.

Fra det komplicerede puslespil, som det i dag er at nedbryde og demontere en bygning, over anlægs- og kloakarbejde udført af dygtige fagfolk samt alt inden for transport og container til affalds-løsninger for erhverv, offentlige og pri­vate. For Helge Godtfeldt og hans med­arbejdere er nøgleordene ordentlighed, punktlighed og respekt, hvad opgaven end byder på af udfordringer, og sådan har det været gennem alle årene.

”Jeg kom hertil i 1995, så jeg tør godt påstå, at jeg har virksomheden under huden. Det er nu fire år siden, at jeg overtog alle aktiviteter efter et glidende generationsskifte, og vi har oplevet en god vækst,” siger den administre­rende direktør og fortsætter: ”Det er ellers ikke altid, timingen har været perfekt, for jeg blev medejer i 2008, da finanskrisen ramte, og vi har også ople­vet modvind i både 2010 og 2013. Men generelt er vi inde i en god gænge og oplever i dag snarere, at det kan være svært at finde folk nok til opgaverne.”

MASKINPARKEN SPILLER EN CENTRAL ROLLE
Værkfører Frank Svendsen er ikke i tvivl om, hvad man lægger vægt på hos Torben Clausen A/S, når det gælder materiel. ”Det allervigtigste er driftssikkerhed,” fastslår Frank Svendsen med eftertryk. ”Vi kan ganske enkelt ikke holde til at stå stille, og derfor skal vores materiel bare virke, hvad enten det er lastbiler, gummihjulslæssere eller gravemaskiner. Konkurrencen er uhyggelig hård i bran­chen, så vi skal bare holde materiellet i gang.”

Derudover spiller faktorer som brænd­stoføkonomi også ind på linje med sik­kerhed og komfort for maskinføreren. For det er alfa og omega, at maskinføreren føler sig godt tilpas. ”Vi har faste folk på de store maskiner, og lige­som maskinen ikke må gå i stå, er det også vigtigt, at vores folk har det godt og får noget fra hånden i det daglige.” Både oppetid, brændstoføkonomi, komfort og sikkerhed har da også spil­let ind i virksomhedens valg af maskiner og leverandør.

DET RETTE MÆRKE FRA DEN RETTE LEVERANDØR
Med hele 10 Hitachi-maskiner i flåden fra H.P. Entreprenørmaskiner er der noget, der tyder på, at Torben Clausen A/S har fundet en favorit til de mange typer af opgaver, som virksomhedens medarbejdere bliver kastet ud i. Værk­fører Frank Svendsen bekræfter, at valget både skyldes maskinerne og den service, de har oplevet. Han forklarer:

”Som sagt har driftssikkerheden en afgørende rolle, og her er H.P. Entrepre­nørmaskiner fremme i bussen i forhold til at yde service, svare på spørgsmål og følge op. De er gode til at fikse tingene hurtigt, og de er meget tilgængelige for vores maskinførere og for os på værkstedet. Det er guld værd at få et hurtigt svar på spørgsmålene, så man ikke står alene med tingene eller må vente flere dage på svar.”

Torben Clausen A/S har tegnet service­aftaler på de store Hitachi-maskiner, så de får et lille service for hver 500 driftstimer og et større eftersyn for hver 1.000 driftstimer. Det sker på pladsen, for det kræver to blokvogne at flytte de store maskiner – én til gravemaskinen og én til tilbehøret.

”Resultatet er, at vi ikke har ret mange stop, og skulle det endelig ske, så er de meget korte, for H.P.’s servicemon­tører er hurtigt på stedet til at tackle problemerne,” siger værkfører Frank Svendsen. ”Det er værdien af tætte relationer, også til deres sælger, som vi er meget glade for. Han forstår vores ønsker og er god til at rådgive os, så vi foretager de bedst mulige investeringer.”

I magasinet EFFEKT kan du læse hele portrættet omkring Torben Clausen A/S samt mange andre artikler. 


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame