Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

CPK Gruppen har 45 mand og 18 Wacker Neuson-maskiner i sving – men arbejde til flere

26. maj. 2023 | Indrykket af Stemas A/S

Nu har de maskinerne – så mangler der bare folk

Del artiklen:

Hvidovre-entreprenøren CPK Gruppen har 45 mand og 18 Wacker Neuson-maskiner i sving – men arbejde til flere

Der kommer gang i graveriet, når folk og maskiner ruller ud fra entreprenørfirmaet CPK Gruppen i Hvidovre. Men der kunne komme endnu mere gang i det, hvis firmaet kunne fylde op med graveførere efter ønske. Omkring 45 mand står på lønningslisten hos CPK, men der er plads til flere. 

CPK Gruppen blev skabt i 2015 for at grave især fiberkabler ned i kilometervis. Sådan kom det også til at gå, men tillige satte firmaet også skovlen i jorden til el, vand, kloak og fjernvarme. 

”Plus anlægsarbejde. Alt sammen noget med at grave, og derfor holder vi også maskinparken opdateret. I øjeblikket har vi 18 Wacker Neuson-maskiner efter indkøb af tre nye to-tons gravemaskiner. Men vi er virkelig i en vækstperiode og skal helt sikkert bruge flere folk og også større maskiner”, fortæller medindehaver Kasper Enger Nymand. Han driver Hvidovre-firmaet sammen med Per Skjold Petersen. 

Tre med trailere

Det var salgskonsulent Jens Andersen fra Stemas A/S i Roskilde, der sørgede for de tre nye Wacker Neuson ET18 med kabine, der senest er skrevet på maskinlisten. Da Stemas leverede maskinerne, var der også en trailer med til hver af dem. Det skal være nemt og hurtigt for mandskabet at komme rundt til de mange forskellige opgaver, der løses med mindre gravemaskiner.

De tre nye Wacker Neuson ET18-gravere matcher perfekt de jobs, de er sat på med gravning dels til el- og fibergravning, opsætning af ladestandere, fjernvarmestik, byggemodning, og vandstik. Maskinerne har VDS Vertical Digging System, som kan udligne hældninger på op til 15 grader. Det gør det muligt at grave lodret også på skråninger. 

To døre i kabinen

På listen over praktiske features står også hydraulisk telechassis, som kan sikre maskinen stor stabilitet med en udvendig bredde på 130 cm, men hurtigt køres ind til 99 cm. CPK Gruppen har i øvrigt udnyttet muligheden for at få leveret gravemaskinerne med en ekstra kabinedør. Det gør det nemmere for maskinføreren at springe ind og ud af maskinen, ikke mindst hvor pladsen er trang, eller der arbejdes på skrånende grund.

”Nu satser vi på, at blandt andet vores værdikompas med visioner og leveregler kan vise maskinførerne, at CPK Gruppen er et godt sted at køre gravemaskine. Vi satser på et være blandt Danmarks bedste entreprenører til at etablere underjordisk infrastruktur, og vi gør det efter devisen, at vi altid skal tænke positivt og glæde os til en ny dag. Generelt sker der meget i branchen i øjeblikket, og der er rift om maskinførerne. Derfor håber vi, at vores gode værdier kan være med til at trække endnu flere til CPK Gruppen”, siger Kasper Enger Nymand.


Billedtekster:


1.

En af de nye Wacker Neuson ET18-gravemaskiner i gang med at grave fiberkabler ned i Taastrup. 


2.

Maskinfører Kim Ravn på plads i en ny Wacker Neuson-graver. I øvrigt med frit valg, om han vil stige ind og ud til højre eller venstre. Maskinen er forsynet med to døre.


3.

Folk og maskine fra CPK Gruppen på et af rigtig mange grave-jobs. Her gælder det fiberkabler. 


Kataloger m.v.

OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame