Abonnementsartikel

En ny maskine skal helst være bedre end den gamle, og brændstofforbruget er et af de tunge lodder på vægtskålen.

Det er svært at opstøve en maskinproducent, som ikke har fokus på at udvikle maskiner med lavere brændstofforbrug end de tidligere modeller. Både det økonomiske aspekt og de mere grønne argumenter skal - sammen med maskinens øvrige facetter - få entreprenørerne til at skrive under på slutsedlerne.

Men når en ny maskine erstatter en ældre, kan opgaverne være svære at sammenligne en til en.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos ingeniør- og entreprenørvirksomheden Mortensen og Nymark fra Klarup ved Aalborg har man for nyligt investeret i en ny gravemaskine - en Caterpillar 336, som erstatter den ældre model, 336D.

Og de naturlige spørgsmål, der melder sig er, om den nye maskine er mindre tørstig end den gamle. En Kan man sammenligne de to gravemaskiner i forhold til forbrug af brændstof? Er arbejdsopgaverne de samme? Er det samme type materialer, de flytter og så videre?

Når alle disse forbehold er taget, står entreprenøren tilbage med et klart ja. Den nye Cat 336 fra Cats næste generation gravemaskiner forbruger væsentligt mindre brændstof end forgængeren.

rich-media-2
Cat 336 imponerer maskinføreren med sit lavere brændstofforbrug.

Carsten Jensen har mere end 33 års erfaring som maskinfører hos Mortensen og Nymark. De seneste 25 år på Cat gravemaskiner. Han er med sin nye Cat 336 i det sydvestlige Aalborg, hvor han læsser jord på lastbiler.

- Jeg har tjekket tallene i Visionlink. Under effektive timer uden tomgangstid står den til et forbrug på 24,2 liter i timen. På den samme type opgave forbrugte den gamle 38 liter i timen. Jeg har læsset 84 lastbiler svarende til 3191 tons. Så ja, den er noget mere effektiv end den forrige maskine, siger Carsten Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Letter hverdagen

Maskinens mange nye teknologier sætter en tyk streg under, at her er tale om en maskine fra en helt ny generation. Det gælder for eksempel vejesystem, 3D Earthworks maskinstyring, sving og grade assist og e-fence systemer.

- Sammen med Anders Thomsen (fra Cat-forhandler Pon Equipment) skal jeg bruge den næste tid på at sætte mig ind i de mange nye funktioner, siger Carsten Jensen i en kort pause mellem læsseopgaverne.

Men noget af det, han allerede har rigtig godt styr på, er det indbyggede vejesystem.

- Nu er min mekaniske tæller jo overflødig, siger maskinføreren med et grin.

rich-media-4
Maskinen er også opgraderet på en række andre parametre, som letter det daglige arbejde.

- Systemet har fuldstændigt styr på, hvor mange ton og hvor mange lastbiler jeg læsser, så det er en stor hjælp i hverdagen. Det gør også, at jeg netop er i stand til at følge med i, hvor meget brændstof jeg bruger på at læsse lastbilerne, siger Carsten Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke bare maskinens effektive brændstofforbrug, der gør indtryk.

- Jeg synes også, at det er imponerende, at maskinen kun kører med 1500 omdrejninger/min og faktisk godt kan arbejde. Det betyder også meget for støjen omkring maskinen, siger Carsten Jensen.