Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Udlejningsfirma fik første terrængående bomlift på el

16. okt. 2020 | Indrykket af Scantruck A/S

Scantruck har leveret Manitous nye 200ATJe Oxygen til KLU Materiel Nord

Del artiklen:

”Hvis man venter længe nok, kan man blive konge af Sverige” lyder et gammelt ord. Direktør Ulrik Knudsen hos udlejningsfirmaet KLU Materiel Nord A/S med base i Aalborg ventede længe, selv om han ikke havde royale ambitioner. Han ventede på Danmarks første eksemplar af Manitous 100 procent eldrevne bomlift, 200ATJe Oxygen. Nu er den netop ankommet til Aalborg. Og den var værd at vente på, mener udlejningsdirektøren.

”Det er et års tid siden, vi bestilte det elektriske modstykke til Manitous tilsvarende dieseldrevne terrængående bomlift hos Manitou-importøren, Scantruck A/S. Jeg er ikke tvivl om, at det er fremtiden, Manitou her har taget hul på. Tidligere hed det diesel, når vi kom over en vis størrelse og arbejdshøjde, og de eldrevne lifte var med små hjul og ikke terrængående. Med Manitou 200ATJe Oxygen er vi fuldt på højde med den tilsvarende diesellift”, konstaterer Ulrik Knudsen.

200ATJe Oxygen er blevet betegnet som fremtidens lift, og Ulrik Knudsens forventninger til den nye maskine er da også tårnhøje.


Billig i drift og nem service

”Den har en rigtig god størrelse, og den måde, den er lavet på, er rigtig fin. Den afløser direkte den dieseldrevne lift, som hidtil har været løsningen, når vi skulle bruge en bomlift med arbejdshøjde op til 20 meter, og som problemfrit kan køre både ude og inde. Nu har vi den elektriske, og lige som andre eldrevne maskiner, er den meget nemmere at have med at gøre. Den er billigere i drift og uhyre nem at servicere og vedligeholde”, siger Ulrik Knudsen.

KLU Materiel Nord har været på den nordjyske udlejningsbane siden firmaet blev grundlagt i 2005. De første mange år med adresse på Ollerupvej nogle kilometer sydøst for Aalborg. For to år siden rykkede KLU Materiel Nord til Olievej mere centralt og stort set klos op ad Nordjyske Motorvej ved Limfjordstunnellen. Her er mulighederne optimale for at sende de mange udlejningsmaskiner rundt til kunderne.


Ny adresse og mere grej

”Det har givet os en god vækst på 15-20 procent at skifte adresse. Men det spiller nu nok også ind, at vi har fået en del mere grej på udlejningslisten. Her er Scantruck en god samarbejdspartner med det meget store og brede produktprogram. Jeg har faktisk sjældent oplevet noget fungere så godt med både lejede og indkøbte maskiner”, fortæller Ulrik Knudsen.

”Omkring 60 procent af alle vores maskiner kommer fra Scantruck. Vi har teleskoplæssere i alle størrelser, Weycor-læssemaskiner, og vi er netop begyndt med Komatsus mini- og midigravere. Og så har vi mange bomlifte, og nu altså også Danmarks første helt eldrevne af slagsen”, siger KLU-chefen.

Hos Scantruck glæder udlejningschef Henrik Johansen sig over succesen i Aalborg.

 

Ville være først

”KLU Materiel Nord og Scantruck har handlet sammen i mange år, og Ulrik Knudsen har fået leveret mange af Scantrucks produkter fra Manitou til Weycor, Mustang, PB Lift og Komatsu. Og han får løbende nyt materiel, så KLU Materiel Nord kan imødekomme kundernes ønske om nye og fuldt opdaterede maskiner. Det undrede mig da heller ikke, at Ulrik Knudsen blev den første til at bestille den nye Manitou 200ATJe Oxygen el-bomlift”, siger Henrik Johansen.

”Det er ikke kun Ulrik Knudsen og KLU Materiel Nord, der har ventet i spænding på maskinen. Vi har mange forespørgsler, og forventningerne til fremtidens terrængående bomlift er meget store. Meget af ventetiden skyldes naturligvis, at Manitou har villet gennemteste 200ATJe Oxygen på alle måder, og derfor véd vi, at vi nu har en maskine, der lever helt op til forventningerne. Blandt andet også, når det gælder batterierne, som fint leverer strøm til en hel arbejdsdag på en opladning”, siger Scantrucks udlejningschef, Henrik Johansen.

Manitou 200ATJe Oxygen har en platformshøjde på 18 meter og arbejdshøjde på 20 meter. Rækkevidden er 11,57 meter, og bomliften har kapacitet til 230 kg i kurven. Det rækker til to voksne mænd, som skal have værktøj med op i højden.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame