Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Liebherr klar med el-ged

29. nov. 2023 | Indrykket af Johs. Møllers Maskiner A/S

Johs. Møllers Maskiner A/S har åbnet for bestilling og venter at kunne levere seks tons hjullæsseren L 507 E fra 1. april 2024.

Del artiklen:


Liebherr er klar til at gå elektrisk. Maskingiganten har sendt bestillingssedler rundt til forhandlere i en række europæiske lande. Blandt dem også Danmark, hvor koncernens første elektriske hjullæsser ventes at kunne leveres fra den 1. april. 

Maskinen er en batteridrevet udgave af seks tons gummigeden L 507, og i præstation og ydelse er der ingen forskel på de to læssere. En unik batteripakke gør el-maskinen 300 kg tungere end dieselversionen. Til gengæld er al emission fjernet, støjniveauet er reduceret voldsomt, og det dér med udgifter til service og reservedele er tæt på helt at være fortid. 

”Den nye el-læsser har en lang række fordele i driften, hvor den daglige service kommer ned på et minimum”, forklarer salgschef Birger Hjelm hos Johs. Møllers Maskiner A/S, som er dansk Liebherr-importør og -forhandler.

Dobbelt op på driftstid

”Batteripakken er på 32 kWh og giver en kapacitet på otte timers drift som udgangspunkt. Men det modulopbyggede batteridesign giver mulighed for at fordoble og installere et ekstra lithium-ion-batteri fra fabrikken til i alt 64 kWh. Dermed kører man altså med to batteripakker og fordobler læssemaskinens driftstid. På L 507 E er der i øvrigt en udvidet garanti på batteriet på 60 måneder eller 6000 timer”, siger Birger Hjelm.

Opladningen er integreret i maskinen og kan klares på mellem én og fem timer, afhængig af batterieffekt og hvilken opladningsmetode, man vælger. Der er mulighed for at lade batteriet op via en ganske almindelig stikkontakt med 230 V til 400 V. 

”Det batteri-elektriske drev sikrer, at maskinføreren til enhver tid er sikret fuld power og kan nyde godt af dynamiske arbejdsbevægelser og kvik kørsel. L 507 E fås som 20 km/t, men kan også leveres i en ”speed-version” med hastighed op til 30 km/t. Til at øge effektiviteten har motoren et genvindingssystem, således at maskinen genererer energi ned ad bakke og ved opbremsning. Den sendes tilbage til batteriet til genbrug”, fortæller salgschef Birger Hjelm hos Johs. Møllers Maskiner A/S.

Stereo og knækled

Med basis i den konventionelle L 507-hjullæsser har den elektriske maskine også stereostyring, som er populær hos maskinførerne. Både knækstyring og styret bagaksel giver minimal venderadius og gør maskinen gesvindt at komme rundt i, og samtidig øges stabiliteten. Fabrikken har også installeret Liebherrs kendte knækled i L 507 E. Det kompenserer for kørsel på ujævnt underlag og medvirker yderligere til høj stabilitet. 

Store vinduer giver maskinføreren masser af udsyn hele vejen rundt, og det er også nemt at få øje på alle relevante maskindata fra førersædet. Maskinens display har touch-funktion og kan justeres i højden, og her er det blandt andet muligt løbende at holde øje med batteriets ladestatus. 



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame